Bryde & Sønner A/S
Skovlunde

Flyttechauffør – få gode kolleger og ordnede forhold

Vil du flytte alt fra etværelses lejligheder til storrumskontorer? Og vil du have mulighed for at lægge rigtig mange timer?

Så giver vi dig garanti for ordentlighed. Og med det mener vi 3 ting:

  • Du får en arbejdsplads, hvor folk bliver i mange år – så godt har vi det her.
  • Du får arbejdsforhold efter overenskomst – og så er biler og andet udstyr (selvfølgelig) i orden.
  • Vi gør alt, hvad vi kan, for at tilpasse os dine ønsker. Både hvad angår fast makker og arbejdstid.

Bryde og Sønner – vi tør stå på mål for kvaliteten

Vi flytter primært for virksomheder, men også for private. Og uanset hvor stor eller lille opgaven er, tager vi den lige alvorligt. Vi er kendt for at gøre tingene efter bogen – og gerne mere til. Derfor får vi også opgaver for offentlige myndigheder og andre, der kræver en særlig grad af diskretion.

Når du er ude på flytteopgaver, er du:

  • både den, der kører flyttevognen, og med til at pakke læsset
  • typisk afsted med din faste makker – vi planlægger efter den gode kemi
  • ude hos alle typer kunder, oftest virksomheder – så du ser altid noget nyt.

Mød ind til fælles morgenmad…

… inden den officielle mødetid, som er kl. 7:00 på hverdage. Vi planlægger efter, at du som regel har fri ved 15-tiden. Og hvis vi ved på forhånd, at en opgave tager længere tid, forbereder vi dig på det. Du kan også få weekendarbejde, typisk en gang om måneden.

Kom for jobbet, bliv for den gode stemning

I dag er vi 40 flyttefolk og 13 kolleger på kontoret, som glæder sig til at tage imod dig. For vi har det allerede godt sammen i forvejen. Så godt, at mange af os har været her i mange år. Og at vores leverandører ofte spørger specifikt, om de må komme hos os.

Tonen er ret fri, men vi behandler altid hinanden med respekt. Og så ses mange af os næsten lige så meget privat, som de ses på arbejde. Så sammenhold har vi masser af,

siger Glenn Heide, Head of Operations.

Vi har kun 4 krav til dig:

  • Du har fysikken til at arbejde med flyttelæs – og måske har du allerede prøvet det før.
  • Du har kørekort – gerne til kategori C.
  • Du kan se løsninger og handler på det, hvis der opstår en udfordring hos kunden.
  • Du ved, hvordan man skaber en god kundeoplevelse i en situation, der for mange kan være presset.

Eller, vi har faktisk 5. For det er vigtigt for os, at du er mødestabil – selvom vi egentlig synes, at det giver sig selv. Og så er det en klar fordel, hvis du har en ren straffeattest.

Skal du bag rattet hos os?

Så send os dit CV til Glenn Heide på gh@bryde-as.dk – evt. med et par linjer om, hvorfor du søger ind hos os. Du er også velkommen til bare at ringe til Glenn på 4451 0020. Både hvis du vil ansøge, og hvis du har spørgsmål til jobbet.

Vi ser frem til at høre fra dig.