Tórshavnar Kommuna
Tórshavn

Sygeplejersker/sosu-assistenter til sommerjob i naturskønne omgivelser på Færøerne

Er du sygeplejerske eller sosu-assistent, og har du lyst til at bruge dine færdigheder i naturskønne omgivelser?

I Thorshavns kommune søger vi sygeplejersker/sosu-assistenter til vores plejecentre og døgnrehabilitering, samt sosu-assistenter til hjemmeplejen, i sommerperioden 1. juni til 15. september 2025.

Om jobbet

I Thorshavns kommune har vi 8 plejecentre, som alle er centralt beliggende i hovedstaden. Centrene er forskellige, både hvad angår størrelse og funktion. Vi har mindre bofællesskaber med 7 borgere og plejecentre med op til 24 borgere pr. afdeling. Der er særskilte demensafsnit og afsnit til ældre med behov for pleje. Dertil har vi et rehabiliterings- og aflastningscenter med 27 pladser, foruden en velfungerende hjemmepleje, som dækker hele kommunen og tilhørende bygder. Hvis du ønsker at arbejde i hjemmeplejen, er kørekort et krav.

Sproget er ikke nogen hindring, da vi alle taler og forstår dansk.

Vi forventer:

  • at du er åben for at møde en anden kultur, og at møde vores ældre borgere med et åbent sind.
  • at du har godt overblik, og at du brænder for at bruge dine faglige kompetencer, således at vore ældre borgere får en værdig pleje og omsorg af høj kvalitet.
  • at du kan arbejde selvstændigt og sammen i teamet, som består af sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-hjælpere og ufaglært personale, som alle refererer til afdelingssygeplejersken.

Vi vil gøre vores til, at du kommer til at trives i Thorshavn.

Vi:

  • giver dig en god introduktion til arbejdsplads og engagerede kollegaer.
  • kan muligvis være behjælpelige med at finde indkvartering til dig.
  • betaler rejsen tur-retur, hvis du arbejder i mere end 4 uger i perioden fra 1. juni til 15. september 2025. Du vælger selv, hvor længe du ønsker at være hos os i den periode – dog minimum 3 uger.

Lønnen fastsættes i henhold til overenskomst mellem KAF og Felagið Føroyskir Sjúkrarøktarfrøðingar/Heilsurøktarfelagið.

Kontakt og ansøgning

Du kan læse mere om hjemmeplejen, rehabiliteringscenteret Urd og plejecentrene her.

Hvis du ønsker yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Frida Davidsen på mail fridad@torshavn.fo eller ringe til Sundhedshuset “Heilsuhúsið” på tlf. +298 30 20 00.

Ansøgningsfristen er 1. juni 2025. Vi ansætter løbende.

Om Thorshavn

Thorshavns Kommune er Færøernes hovedstadskommune med omkring 23.000 indbyggere. Thorshavn ligger i naturskønne omgivelser omkranset af fjorde, fjelde og landsbyer. I hovedstaden har vi et rigt kulturliv med caféer, musik, gode restauranter, udstillinger og masser af aktivitetstilbud. Så der er rig mulighed for at opleve en anden kultur, spise udsøgt mad, besøge gamle landsbyer, gå ture i fjældene og møde nye mennesker

Vil du vide mere om Thorshavn og Færøerne, kan du finde mere information på følgende hjemmesider:

Visit Tórshavn (visittorshavn.fo)

Visit faroe islands

Tórshavnar kommuna (torshavn.fo)

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.