
Er du vores nye Global Mobility Manager?
Vil du være med til at sikre en smidig og compliant håndtering af internationale medarbejdere på tværs af landegrænser?
Vi søger en dygtig og struktureret Mobility Manager, der kan tage ansvar for at sikre korrekt håndtering af visum, skatteforhold og arbejdsretlige regler – til gavn for både forretningen og vores medarbejdere.
Hvem er vi?
Vi er en handlekraftig og uformel organisation, der har eksisteret siden 1984. Vi lægger vægt på fællesskab og respekt for hinandens kompetencer. Gennem årerne har virksomhedens vækst været støt stigende, og vi er nu en af de mest erfarne og største inden for overfladebehandling – og tæller i dag globalt omkring 500 medarbejdere.
Vores værdier er grundlaget for vores arbejde. Vi sætter sikkerhed og miljø højt, og vi stræber altid efter at levere kvalitet til tiden. Vi holder, hvad vi lover vores kunder, samarbejdspartnere og kollegaer. Ligeledes er det vigtigt for os, at vi hele tiden kigger efter nye mulige løsninger for at kunne levere den bedste service og det bedst mulige produkt.
Om stillingen
Som Mobility Manager bliver du en nøgleperson i arbejdet med at understøtte vores globale tilstedeværelse. Du får ansvaret for at sikre, at internationale ansættelser og udstationeringer sker i overensstemmelse med gældende lovgivning og interne retningslinjer.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Sørge for korrekt håndtering af skatte-, sociale og arbejdsretlige forhold, når vores medarbejdere arbejder på projekter i udlandet.
- Sikre compliance med lokal lovgivning i de forskellige lande.
- Administrere visumprocesser.
- Ansvarlig for udviklingen af en intern Global Mobility videnbank.
- Ad hoc arbejdsopgaver.
Kompetencer
Vi søger dig, der har:
- Erfaring med international global mobility – fx fra en international virksomhed eller rådgivningshus.
- Kendskab til visumregler, skatteforhold og udstationeringer.
- En struktureret og proaktiv tilgang til opgaver og procesoptimering.
- Stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt.
- Trives med en alsidig arbejdsdag med mangeartede arbejdsopgaver.
- Er udadvendt og serviceminded, samtidig med at du har gennemslagskraft og en god kritisk sans.
Har vi fanget din interesse?
Så tøv ikke med at sende din ansøgning og CV afsted til os.
Kontaktperson
Hvis du har yderligere spørgsmål, så er du mere end velkommen til at kontakte vores rekrutteringsansvarlige, Majbritt Rohde, på mro@skagensmaleren.dk
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: Frederikshavn, Danmark
Startdato: 1. juli – eller snarest muligt
Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtaler.
Send din ansøg via knappen ”Ansøg”.