BOSERA

Ejendomsmesterassistent og medarbejdere til vores nye synsteam

I forbindelse med fusionen mellem Kollegieboligselskabet og Kristiansdal har vi brug for flere medarbejdere.

Du kan holde mange bolde i luften, du besidder et godt humør og er nærværende. Kan du lide at have en varierede hverdag sammen med gode kollegaer? – så er du muligvis den medarbejder vi står og mangler!

Vi søger dygtige og engagerede medarbejdere til den daglige drift og vedligeholdelse af boligafdelingerne i vores Driftsområder i Odense.

Du er serviceminded og sætter en ære i at være tilgængelig for beboerne. Du er imødekommende, hjælpsom, nærværende og god til at kommunikerer med vores beboere og kollegaer. Du bliver boligselskabets ansigt udadtil.

BOSERA er et boligselskab, hvor ordentlighed, effektivitet og omsorg for beboerne går hånd i hånd med udvikling af boligområderne og i et godt samarbejde med afdelingsbestyrelserne.

Ejendomsmesterassistenter

Som en del af vores driftsteam vil du bidrage til at sikre, at vores boligafdelinger altid er i topform. Du kan se frem til en arbejdsdag med afvekslende opgaver, super gode kolleger og en positiv atmosfære hvor der er plads til humor.

Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig – det vigtigste er at du har erfaring med vedligeholdelse af udearealer og har hænderne skruet rigtigt på. Der bliver også en del opgaver med af udføre beboerservice.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • I dit arbejde fungerer du som stedfortræder for ejendomsmesteren, og du står for den daglige tilrettelæggelse af ejendomsfunktionærernes daglige arbejde med at vedligeholde og pleje afdelingernes grønne områder, legepladser samt gang- og kørearealer.
  • Du vil også skulle udføre beboerservice i boligerne.
  • Du har ledelseserfaring eller flair for ledelse og er fortrolig med IT
  • Sikre, at daglige opgaver udføres effektivt og i høj kvalitet. Du har evne og vilje til at gå foran og vise vejen.
  • Føre tilsyn med rengøringen i afdelingerne og har tilsyn med de tekniske installationer.
  • Rekvirering af arbejder hos håndværkere via rekvisitioner i vores IT-system.
  • Håndtere henvendelser fra beboere og sikre en god dialog med afdelingernes afdelingsbestyrelse og beboere.
  • Om vinteren varetages glatførebekæmpelse og snerydning sammen med dine kollegaer, også udenfor normal arbejdstid.
  • Du vil skulle varetage en række administrative opgaver.
  • Du får mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, har gode kolleger og en uformel omgangstone.
  • Vi forventer, at du har kørekort til personbil.
  • Vi har firmabiler til at komme rundt i boligafdelingerne.

Synsteam

Vi har valgt at sammensætte et nyt team Synsteam. Synsteamet skal bestå af et dygtigt og professionelt team på 5 medarbejdere, der på tværs af vores boligafdelinger i Odense og omegn skal sikre en god kvalitet i vores boliger.

Arbejdsopgaverne har 4 grene – fraflytningssyn, forsikringssager, fugt- og skimmelsager samt godkendelse af råderetssager på køkken og bad.

Stillingerne er på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt. Du refererer til en driftsleder, og du kommer til at arbejde tæt sammen med de øvrige medarbejdere i teamet om løsning af opgaverne.

Dine arbejdsopgaver vil primært være:

Syn:

  • Syn i forbindelse med fraflytning (indflytninger håndterer medarbejderne i området).
  • Før/vejledende syn ved opsigelse af lejemål.
  • Koordinering af håndværkere og kontrol af udførte opgaver
  • Gennemgang af mangellister, opfølgning på håndværkere og interne opgaver før indflytning.

Skader

  • Besigtige skader i og omkring boligerne samt indgiv en beskrivelse af skaden til hovedkontoret. Rekvirering af håndværker, tilsyn og godkendelse af arbejdet og faktura. Evt. møde med skadekonsulent.

Fugt- og skimmel

  • Besigtige fugt- og skimmelsager, tage prøver som indsendes til kontrol og evt. iværksætte udbedring.

Råderet køkken/bad

  • Føre tilsyn med råderetssager på køkken og bad (håndværkerdelen). Godkende færdigt projekt.

Til Synsteamet har vi brug for følgende kvalifikationer:

  • Er uddannet håndværker (fx maler, tømrer, elektriker eller lignende).
  • Er vant til at arbejde med IT og har teknisk snilde – vi bruger E-Syn og MS Office.
  • Er både en god teamplayer, men kan også arbejde selvstændigt.
  • Er struktureret, omhyggelig, serviceminded og kan håndtere flere opgaver ad gangen.
  • Er løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Har et godt humør og bidrager til en positiv arbejdsdag for sine kollegaer.
  • Er høflig, tålmodig og vant til at tale med mange forskellige mennesker.
  • Taler og skriver flydende dansk – og kan begå dig på engelsk.
  • Har kørekort og er villig til at stille egen bil til rådighed (kørsel efter statens takster).

Hvad tilbyder vi i BOSERA

  • Et godt arbejdsmiljø med faglige og personlige udfordringer.
  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde, trivsel og udvikling.
  • Mulighed for at gøre en forskel i et dynamisk selskab, hvor du har indflydelse på din hverdag.
  • Mulighed for fleksible arbejdstider.
  • En arbejdsplads der arbejder med høj kundetilfredshed og som har fokus på at udfordre og udvikle måder at arbejde på.
  • Sundhedsforsikring, massageordning og personaleforening.
  • Fri arbejdsbeklædning.
  • Muligheder for kurser, efteruddannelse og personlig udvikling.
  • Løn efter gældende ESL-overenskomst og dine kvalifikationer.

Det er et krav, at du har et gyldigt kørekort. Du får kørselsgodtgørelse for dine arbejdsmæssige kørsler med egen bil.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøgning og tiltrædelse

Ansøgning til stillingen skal sendes via knappen "Ansøg" senest fredag den 18. maj 2025.

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på de rigtige kandidater.

Vi holder samtaler:

  • Torsdag den 22. maj 2025 mellem kl. 8.00 - 15.00
  • Onsdag den 28. maj 2025 mellem kl. 8.00 - 15.00

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Johnny Petersen på mail jp@bosera.dk eller på tlf. 51 48 40 50.

Du skal kunne fremvise en ren straffeattest, og så du har en ren børneattest.

Kristiansdal og Kollegieboligselskabet er fusioneret og hedder nu BOSERA. I BOSERA har vi i alt ca. 9.000 boliger.

De 9.000 lejemål er fordelt på 99 afdelinger, hvoraf største parten ligger centralt i og omkring Odense kommune. Resten af afdelingerne ligger i Assens, Kerteminde og Faaborg-Midtfyn Kommune.