
Er du vores nye virksomhedskonsulent?
I SimpleDK arbejder vi hver eneste dag på at hjælpe kandidater med at blive afklaret i forhold til fremtidige muligheder for beskæftigelse.
Vores mission er at sikre, at alle mennesker får afklaret deres mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet, og vi har nu fået mulighed for hjælpe endnu flere mennesker.
Derfor leder vi efter en virksomhedskonsulent, som brænder for – sammen med vores dygtige mentorer – at finde det rette match mellem virksomheder og vores kandidater. Vores målgruppen er primært aktivitetsparate mellem 18 og 66 år, og de virksomheder, vi allerede samarbejder med, har alt mellem 2 og 2000 medarbejdere og fra stort set alle brancher og sektorer.
En virksomhedskonsulent hos SimpleDK er ikke kun en skarp kommunikatør, for hvem det falder helt naturligt at lave opsøgende arbejde i forhold til virksomheder, når der skal findes en praktik- eller arbejdsplads. Det er også en person, der har stor forståelse, indsigt og engagement i forhold til at hjælpe det enkelte menneske ind på den rette hylde; gennem tæt samarbejde med vores mentorer og virksomhederne.
Som person skal du besidde
- Gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt
- Struktureret tilgang til tingene
- Positiv energi og god udstråling
- Evnen til at udvise ro i komplekse situationer
- En motiverende tilgang til at arbejde med mennesker og eksterne samarbejdspartnere
Du bliver en del af et fantastisk team, men du skal også arbejde selvstændigt, målrettet og struktureret, hvor det nogle gange kræver, at du kan holde mange bolde i luften uden at miste overblikket. Vi er et tæt sammentømret team, som har stor glæde af samarbejde, sparring og deling af viden, som primært foregår på vores kontorer i Hvidovre. Dertil laver vi sociale arrangementer for at bevare denne tætte relation i teamet. Du vil derfor komme til at arbejde med de mest engagerede og dygtige kolleger i et tværfagligt arbejdsmiljø med plads til mangfoldighed og humør.
SimpleDK leder efter en person, der
- har erfaring med at hjælpe udsatte kandidater i beskæftigelse
- kan være opsøgende i forhold til nye virksomheder i vores netværk
- kan være opsøgende og vedholdende i kontakten til arbejdsgiver
- har gode samarbejdsevner med kollegaer; f.eks. når der skal findes praktikker til kandidater
- evner at tænke kreativt i forhold til kontakt til virksomheder og målrettet i forhold til at etablere et succesfuldt forløb
- har en forståelse for – og evner at formidle – skånebehov og ressourcer hos den enkelte kandidat til virksomheder
- har erfaring med etablering af fleksjob, lønnede timer, personlig assistance og løntilskud
- har kørekort og en bil til rådighed
Derudover vil det være en fordel, men ikke afgørende, at man har erfaring med at arbejde i VITAS og har kendskab til LAB-loven.
Det er til gengæld afgørende for os, at man interesserer sig for sit job og lægger vægt på kvalitet i indsatsen og oprigtigt har lyst og evne til at gøre en forskel for mennesker. Samtidig er det væsentligt for os, at man har fokus på, at vores arbejde har afgørende betydning for vores kandidaters fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet, samtidig med at man løfter en væsentlig opgave med at finde det rette match, der sikrer arbejdskraft i virksomhederne.
Vi kan tilbyde vores nye kollega et spændende og udfordrende job på en arbejdsplads i rivende udvikling, hvor sparring og opbakning fra såvel kolleger som ledelse er højt prioriteret.
Vi tilbyder
- Løn efter kvalifikationer
- Pensionsordning inkl. sundhedsforsikring
- Opkvalificering af medarbejdere gennem kurser, træning m.m.
- Fleksibilitet i arbejdet
- Skønne kontorforhold og gratis parkering i Hvidovre
Vi indkalder løbende til samtaler, senest d. 5/6-2025.
Hvis du er nysgerrig og har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 6110 6193 eller rm@simpledk.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.