Eskerod & Skovbøll ApS
Aalborg og mulighed for hjemmearbejde

Råvarerådgiver

Med kundeansvar og markedsfokus

Har du erfaring med råvaremarkederne og lyst til at rådgive nogle af Danmarks mest professionelle agrovirksomheder? Så er du måske den nye rådgiver, vi søger hos Eskerod & Skovbøll (E&S).

Vi oplever stigende efterspørgsel på individuel råvarerådgivning, og vi leder nu efter en erfaren profil, der kan være med til at løfte vores kunder til næste niveau.

Individuel rådgivning, der matcher strategi og marked

Hos E&S tilbyder vi individuel 1:1 rådgivning gennem tre abonnementsbaserede formater – Commodities BASIC, PREMIUM og TRUST – der hver især er tilpasset kundens kompleksitet, risikovillighed og ambitionsniveau. Formatet spænder fra markedsindsigt, taktisk sparring til fuld outsourcing af råvaredisponering.

Vores kunder er typisk såkaldte “blå kundetyper”, det vil sige professionelle agrovirksomheder, som alle har et tydeligt strategisk og forretningsmæssigt fokus.

En rolle med frihed, ansvar og faglig sparring

I rollen får du ansvar for at rådgive dine kunder om deres råvarestrategi – både på det overordnede og det operationelle niveau. Du følger markedet tæt og omsætter din indsigt til konkrete anbefalinger og velovervejede beslutninger. Du arbejder selvstændigt med din portefølje, men indgår i et fagligt stærkt og ambitiøst team, hvor vi deler viden og løfter sammen.

Du får en grundig introduktion til vores rådgivningsformater og opbakning fra kolleger med stor erfaring inden for både råvaremarkeder og virksomheds- og strategirådgivning. Du får desuden mulighed for at bidrage til udviklingen af vores forretning, og samtidig opbygge en stærk portefølje med reelt ansvar og ejerskab.

Vi har base i Aalborg, men tilbyder fleksible rammer og mulighed for hjemmearbejde, så du kan planlægge din hverdag med udgangspunkt i dine kunder og din arbejdsstil.

Din baggrund og tilgang

Vi forestiller os, at du har erfaring fra grovvarebranchen, en landboforening, en agroindustriel virksomhed eller en beslægtet rådgivningsfunktion. Du har et solidt greb om råvaremarkederne og ved, hvordan markedssignaler og analyser omsættes til rådgivning, der skaber reel værdi.

Du arbejder struktureret og målrettet og trives med at tage ansvar for udviklingen af din egen portefølje. Du evner at opbygge og fastholde langvarige relationer og kan agere som en troværdig og skarp sparringspartner.

Vi lægger vægt på, at du har et naturligt drive, stærk dømmekraft og en ærlig og tillidsvækkende kommunikationsstil. Du skal have lyst til at lykkes med både rådgivning og kommercielt ansvar i en rolle, der forudsætter høj grad af frihed og forpligtelse.

Derfor skal du vælge Eskerod & Skovbøll

Hos E&S bliver du en del af et mindre, specialiseret miljø med høje faglige ambitioner og stor frihed i hverdagen. Du får indflydelse på din egen rolle og på udviklingen af de rådgivningsformater, vi tilbyder markedet.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med både fast grundløn og provision, så din indsats og kundeudvikling bliver belønnet. Derudover får du adgang til stærk faglig sparring og løbende kompetenceudvikling.

Sådan søger du

Send din ansøgning og dit CV via linket "Ansøg" på denne side. Vi afholder samtaler løbende, men vi venter gerne på den helt rigtige kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Partner Jimmy Eskerod på telefon 41 44 49 00.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.