DK Electronics
Middelfart

Struktureret koordinator til succesfuld elektronikdistributør søges

Brænder du for koordinering, struktur og samarbejde på tværs af afdelinger?

Er du detaljeorienteret, serviceminded og trives du i en hverdag med mange bolde i luften? Så kan du være den koordinator, vi leder efter! Hos DK Electronics A/S – en succesfuld elektronikdistributør – søger vi en struktureret og engageret kollega. Du får en central rolle, hvor du bl.a. servicerer vores indkøbsafdeling, bogholderi & lager og er et vigtigt bindeled mellem afdelingerne.

Er du klar til en hverdag med højt tempo og masser af ansvar?

Hos os får du en spændende og alsidig hverdag, hvor tempoet er højt, og med mange forskellige opgaver. Arbejdsmiljøet er uformelt og præget af stort engagement og frihed under ansvar. Du bliver en del af et stærkt team med gode kolleger, hvor der altid er plads til et grin – også når det går stærkt.

Vi søger en person, der trives i et dynamisk miljø, kan bevare overblikket og sætter en ære i at holde styr på detaljerne og være struktureret.

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Yde støtte til indkøbsafdelingen i det daglige arbejde
  • Bidrage aktivt til indkøbsafdelingen ved at understøtte hele indkøbsprocessen – fra ordrebehandling og opfølgning på leverancer til kontakt med leverandører og sikring af korrekt dokumentation mm.
  • At fungere som bindeled mellem afdelingerne og sikre et godt samarbejde på tværs som koordinator
  • Assistere bogholderiet, herunder udligning af betalinger og andre regnskabsrelaterede opgaver
  • Håndtering af afgifter, herunder rapportering af afgifter og told
  • Assistere salgs- og driftsafdelingen ved ferieperioder og efter behov.

Vi værdsætter initiativ og fleksibilitet – og hvis du har interesse for opgaver, der rækker ud over de nævnte, er vi åbne for at tilpasse rollen, så den passer til dine kompetencer og ønsker.

Om dig

  • Du er struktureret, detaljeorienteret, stabil & initiativrig
  • Du er positiv og tager opgaver, store som små, med et smil
  • Godt kendskab til MS Office-pakken, især Excel (Du har flair for IT)
  • Flydende i dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
  • Du er altid parat til at hjælpe dine kolleger og trives med at arbejde tæt sammen i et team.

Vi vægter dine personlige kompetencer højest, og din baggrund og erfaring er derfor ikke afgørende for os. Har du erfaring med lignende opgaver, er det en fordel. Kendskab til Uniconta eller lignende systemer vil også være en fordel, men det er ikke et krav.

Bliv en del af DK Electronics – Din nye arbejdsplads

DK Electronics er en af Danmarks førende distributører af forbrugerelektronik, hvor vi tilbyder de nyeste produkter fra brands som Apple, Samsung og Google. Vi er stolte af at have vundet fem Gazelle-priser i træk, hvilket understreger vores vækst og innovation.

Vi sætter en ære i at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både hårdt arbejde og sjove stunder sammen.

Herudover tilbyder vi,

  • Konkurrencedygtig lønpakke der matcher dine kvalifikationer
  • Sundhedsforsikring og pensionsordning
  • Frokostordning

Vi tilbyder ikke bare en spændende hverdag – vi ser dit potentiale og prioriterer din udvikling. Hos os får du mulighed for at vokse både fagligt og personligt i takt med virksomhedens vækst. Som ny medarbejder sørger vi for en grundig oplæring, så du bliver godt klædt på til at arbejde med vores systemer og hurtigt føler dig hjemme i teamet.

Arbejdssted: Middelfart

Ugentlig arbejdstid: 37 timer

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Lyder ovenstående som noget for dig, så send os gerne dit CV og ansøgning med det samme. Vi behandler ansøgningerne løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette. Vil du vide mere, så kontakt gerne Danny Kristensen på dk@dkelectronics.dk eller tlf. 60 26 10 70.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.