
Tekniker til produktion af optiske fibre
Er du kvalitetsbevidst og omhyggelig, og interesserer du dig for at arbejde med maskiner til produktion af optisk fiber? Så er det måske lige dig, vi søger.
Velkommen til Heraeus Covantics Denmark
Heraeus Covantics i Danmark er en dynamisk, innovativ og nyetableret virksomhed, så der hersker en entreprenørlignende gejst, hvor vi løfter i flok og sammen sikrer vores succes. Ligeledes er der ikke langt fra tanke til handling, og alle har en unik mulighed for at præge retningen og gøre en forskel. Samtidig nyder vi godt af den strategi, stabilitet og de rammer, vi har i kraft af, at vi er del af tyske Heraeus Group, der har omkring 17.200 ansatte i 40 lande.
Følgende udfordringer venter dig
Vi er stolte af at være en førende producent af optiske fibre, og vores dedikation til kvalitet og sikkerhed er afgørende for vores succes. Vi arbejder med avancerede maskiner til produktion af optisk fiber. Vores træktårne er 35 meter høje og udstyret med 2000 grader varme smelteovne, måleudstyr, motorer og mekanik. Vi arbejder løbende med at forbedre og udvikle vores processer og produktionsudstyr.
Vores produktion ekspanderer i øjeblikket. Der er derfor skrevet kontrakter og bestilt produktions- og måleudstyr, så vi i begyndelsen af det nye år kan industrialisere og sælge store mængder af det mere komplicerede fiberprodukt Hollow Core fiber. Som ny medarbejder kommer du derfor til at spille en vigtig rolle i at sørge for driftssikkerheden af vores eksisterende træktårne og samtidig være med til at optimere og indkøre produktionsudstyr og processer for fremtidens optiske fibre.
Du vil arbejde sammen med operatører, teknikere, fysikere og ingeniører, og din dagligdag vil være en blanding af at sørge for at processerne kører optimalt, fejlfinde på eksisterende udstyr og komme med input til udvikling af nye processer.
Dine vigtigste arbejdsopgaver:
- Opfølgning på performance af produktionsudstyr
- Fejlfinding og vedligehold af komplicerede maskiner
- Hjælpe til ved indkøring af nyt udstyr
- Kalibrering af måleudstyr og følere
- Skrivning af vejledninger
Herudover ville vi sætte stor pris på, at du også:
- Kan udføre simpel dataanalyse i Excel og/eller forberede data til analyser
- Er åben for at lære at bruge nye software-programmer
- Kan sørge for bestilling af forbrugsvarer og reservedele
Din profil
Vi forestiller os, at du har følgende baggrund:
- Erfaring inden for industri og produktion
- Uddannelse som tekniker, industritekniker, procesteknolog eller lignende. Eller tilsvarende erfaring fra et lignende job
- Forstår vigtigheden af renlighed og grundighed i arbejdet, da vi arbejder med præcisionsudstyr
Derudover forestiller vi os, at du arbejder selvstændigt, er analytisk samt proaktiv med fokus på detaljen og motiveret for at lære nyt. Du er god til at kommunikere, har en stærk holdånd og har lyst til at være en del af vores spændende rejse.
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag. Vi sørger naturligvis for grundig oplæring, så du hurtigt kan skabe resultater.
Det kan du se frem til hos Heraeus Covantics Denmark:
- En unik stilling i en flad organisation, hvor der opfordres til nytænkning og handling, og hvor du har mulighed for at påvirke retningen og gøre en forskel
- Mulighed for samarbejde med internationale kolleger og leverandører
- Konkurrencedygtig løn, pensionsordning, sundhedsforsikring, frokostordning samt sociale aktiviteter m.m.
- Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejdsdage
- Arbejde i en kultur hvor vi præsterer og har det sjovt hver dag!
Nysgerrig? Så søg nu!
For at ansøge bedes du sende os dit CV og ansøgning, hvor du fremhæver din relevante erfaring, kvalifikationer og din motivation for at søge jobbet. Ansøgningsfristen er fredag den 30. maj klokken 12:00.
Yderligere spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thor Bayer Andersen på telefon +45 3164 2799 eller via e-mail thor.andersen@heraeus.com.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Heraeus Group
Heraeus Group er en bredt diversificeret og globalt førende familieejet teknologivirksomhed med hovedsæde i Hanau, Tyskland. Virksomhedens rødder går tilbage til et familieapotek, der blev grundlagt i 1660. I dag samler Heraeus forskellige aktiviteter inden for forretningsområderne Metals & Recycling, Healthcare, Semiconductor & Electronics samt Industrials. Vores kunder drager fordel af innovative teknologier og løsninger baseret på bred materialeekspertise og førende teknologi. I 2022 regnskabsåret genererede koncernen en omsætning på 29,1 milliarder euro med cirka 17.200 medarbejdere i 40 lande. Heraeus er en af de ti største familieejede virksomheder i Tyskland og indtager en førende position på de globale markeder.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.