
Sælger / Account Manager
Til vores forretning i Danmark søger vi en erfaren IT Account Manager, med sans for kundepleje og lyst til udfordringer, placeret i Region Midtjylland eller Region Syddanmark.
I rollen som Account Manager har du en unik mulighed for at være med til at skabe succes.
I inu:it A/S har vi en ambitiøs vækststrategi med fokus på kundens behov. Er du en der elsker at sælge den RIGTIGE løsning til kunden og følger den til dørs, samt ser problemer som udfordringer – så er det sikkert dig vi leder efter. Struktureret, engageret, involveret, udadvendt, selvstændig men med teamspirit – er nogle af de kvaliteter vi leder efter.
Om jobbet
Du indgår i vores salgsteam, som har ansvaret for at pleje en eksisterende kundeportefølje, som består af både offentlige og private virksomheder, samt opsøge nye potentielle kunder. Din vigtigste opgave er at levere værdiskabende løsninger til vores kunder indenfor hosting/support/it-sikkerhed/cloud/hardware/software.
Vi lægger stor vægt på, at du forstår vigtigheden af at yde en god service til vores kunder, samt at have et godt samarbejde på tværs af hele organisationen.
inu:it har afdelinger i både Grønland og Danmark og du vil træde ind i et velfungerende og dynamisk team, hvor vi har en travl og spændende hverdag, der strækker sig på tværs af Atlanten. Vi hjælper og støtter hinanden, så vi kommer i mål, samtidig med at vi har travlt og er ambitiøse. Det er derfor vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, tage initiativ, håndtere flere opgaver samtidigt, strukturere dine opgaver og egen arbejdsdag.
Vi forventer du har et arbejdsmæssigt erfaringsgrundlag, der gør at du hurtigt kan være selvkørende og have kundebesøg, både ved eksisterende og i form af kold kanvas.
Om dig
Som Account Manager:
- Elsker du at sælge og kan tale med mennesker på alle niveauer i en organisation. Du besidder evnen til at gå i dialog med kunder om deres forretningsmæssige behov og udfordringer. Som Account Manager evner du at skabe, udvikle og vedligeholde langvarige værdifulde samarbejdsrelationer med dine kunder.
- Har du viden inden for IT, samt erfaring eller kendskab til forskellige løsninger, forståelse for softwarelicenser, ISP, telefoni, IT-sikkerhed og netværksløsninger. (inu:it er bla. Microsoft Partner og har du et indgående kendskab til disse produkter og partnerprogrammet er det en fordel)
- Er du struktureret, kan planlægger og driver din kundepipeline.
- Tager du ansvar for og selvstændigt driver kundepleje og salgsindsatsen fremad, og som person er du naturligt udadvendt, tillidsvækkende, idérig og har en positiv indstilling.
- Har du lyst til at indgå i et dynamisk team, der arbejder sammen selvom afstanden kan være stor.
Dine erfaringer
Din erfaring kan du have samlet op på utallige måder men vi forestiller os følgende:
- min. 2 års salgserfaring, gerne med B2B salg af IT-services, -infrastruktur eller -telefoni
- Vedholdende og i stand til at eksekvere på aftalte mål
- Motiveres af at skabe resultater
- Evnen til hurtigt at danne dig et overblik over kundens behov og strategi, så du kan sætte dig ind i deres forretning og omsætte denne viden til værdi for alle parter
- Øje for kvalitet og en vedholdenhed, så du kan opbygge langvarige relationer til kunderne
- Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk (og engelsk)
Vi tilbyder
Et job med stor frihed, masser af ansvar og gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi er en virksomhed med en flad struktur og højt til loftet. Vores kultur fokuserer på mennesker, det være sig kunderne eller kolleger og vi har hjertet på rette sted. Du kommer til at arbejde sammen med dejlige kolleger, der står klar med sparring og hjælp, både på det tekniske og personlige niveau. Vi tilbyder en lønpakke der modsvarer dine kvalifikationer inkl. pension, sundhedssikring og diverse personalegoder.
Spørgsmål?
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte: Salgschef Tony Hvidkjær - tfh@inuit.dk eller Administrerende Direktør Morten K. Lykke Olsen – mklo@inuit.dk.
Ansøgningsfrist
Vi afholder samtaler løbende og ansætter når vi har fundet den rette, så send din ansøgning samt CV allerede i dag til job@inuit.dk (indsæt gerne ’Account Manager DK’ i e-mailens emnefelt).