
Vi søger en nysgerrig revisor (0–3 års erfaring) med mod på mere end tal
Er du i starten af din karriere som revisor – eller står du overfor dit første fuldtidsjob i branchen? Hos GE Revision & Rådgivning søger vi en engageret og nysgerrig revisor, der vil være med til at gøre en forskel for vores kunder – og for sig selv.
Hvem er vi?
Vi er et moderne revisionsfirma med base i København og medlem af det international netværk Kreston, hvor vi arbejder tæt sammen – både med hinanden og med vores kunder. Vores ambition er at levere høj faglig kvalitet og skabe reel værdi. Det gør vi gennem stærkt samarbejde, løbende udvikling og en arbejdsplads, hvor det er okay at stille spørgsmål og vokse i rollen.
Dine opgaver
Som en del af vores team vil du:
- Deltage i udarbejdelse af årsrapporter, skatteopgørelser og periodebalancer.
- Være i dialog med kunder og rådgive dem i deres økonomiske beslutninger
- Indgå i et team, hvor videndeling og sparring er en naturlig del af hverdagen
Vi leder efter dig, der:
- Har 0–3 års erfaring som revisor eller lignende rolle
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund (f.eks. cand.merc.aud, HD(R), finansbachelor eller tilsvarende)
- Værdsætter faglighed og brænder for at blive dygtigere
- Trives i samarbejde og bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø
- Har lyst til at gøre en forskel – både for dine kollegaer og kunder
Hvad kan vi tilbyde?
- Et stærkt fagligt miljø med fokus på din udvikling
- Et stærkt fællesskab, hvor samarbejde og humor er lige så vigtige som årsrapporter og revisionsstandarder
- Mulighed for efteruddannelse og certificeringer
- Fleksibilitet og balance mellem arbejde og fritid.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Send din ansøgning og CV til Benjamin Jensen senest 7. juni 2025.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Benjamin Jensen på [70 220 880 eller info@ge-revision.dk.