
Serviceassistent (deltid, 25 timer)
Til en nyoprettet stilling, søger vi en Serviceassistent, som har det store overblik og har sans for service og detaljer.
Newtec er en virksomhed med +130 medarbejdere på kontoret i Odense. Vores nye Serviceassistent skal hjælpe virksomheden med følgende opgaver:
- Mødeforplejning – opdækning til interne møder og gæster i huset.
- Bestilling af mødeforplejning (mad, kaffe, te, mælk, chokolade mm.)
- Rengøring af kaffemaskiner samt påfyldning af kaffe.
- Oprydning i køkkener samt tømning af opvaskemaskiner.
- Ansvarlig for kontakt til vores rengøringsfirma.
- Ansvarlig for koordinering af mindre vedligehold i bygningen, f.eks. eftersyn af persienner, bestille håndværkere til små opgaver (lys, maling, vvs eller lignende).
- Hygge – Vi håber, at du er typen, som på de mørke dage tænder stearinlys i kantinen og til jul sørger for, at julepynten når rundt på alle kontorer.
- Mindre ad hoc-opgaver, f.eks. vande blomster.
- Dine mødetider er fra kl. 8.00-13.30 (inkl. Frokost pause)
Personlige egenskaber:
- Du er pålidelig.
- Du er serviceminded og ser de små detaljer, der gør det hele lidt mere lækkert.
- Du er fleksibel. Vi har ofte arrangementer, hvor det kræves, at du kan blive ekstra timer.
- Du kan lide at bevæge dig. Opgaverne kræver, at man bevæger sig meget rundt i huset.
Newtec tilbyder:
- Et alsidigt og frit arbejdsmiljø.
- En flad ledelsesstruktur, hvor vores medarbejdere har mulighed for at tage initiativ og ansvar.
- Gode kollegaer og et uformelt arbejdsmiljø med gode sociale arrangementer.
Send din ansøgning hurtigst muligt via vores hjemmeside.
Om virksomheden
Hos Newtec udvikler vi industriførende veje-, pakke-, og sorteringsudstyr i høj kvalitet, der automatiserer og optimerer produktionen for producenter over hele verden. Vores innovative og brugervenlige udstyr er kendt for at minimere energiforbrug og giveaway og konvertere kundens produkter til yderst konkurrencedygtige kvalitetsprodukter. Newtec har i løbet af de sidste 48 år leveret over 25.000 anlæg globalt. Newtec har ca. 50 forhandlere fordelt over hele verden, og hovedparten af omsætningen er eksport. Newtec har hovedsæde i Odense og har omkring 130 ansatte.