Jøni A/S
Odense SØ

Teknisk Supporter med el-teknisk baggrund

Vil du være en del af et specialiseret supportteam, hvor du hjælper elektrikere og teknikere med at fejlfinde og reparere maskiner – og hvor din faglighed virkelig gør en forskel?
Så er det måske dig, vi leder efter hos Jøni A/S i Odense.

Om stillingen

Som teknisk supporter bliver din primære opgave at assistere elektrikere og teknikere via telefon og mail med teknisk support, fejlfinding og reparation af vores produkter. Nogle af de teknikere, du hjælper, er ikke nødvendigvis elektrikere og kan have begrænset erfaring med netop vores maskiner – det kræver, at du kan formidle tekniske løsninger tydeligt, tålmodigt og med høj faglig forståelse.

Du vil ofte tale med de samme teknikere igen og igen, og over tid være med til at gøre dem mere trygge og erfarne i at reparere og forstå vores produkter. Det giver mulighed for at opbygge gode og varige relationer til vores samarbejdspartnere.

Derudover vil du:

  • Oprette tilbud og salgsordrer på reservedele
  • Planlægge og afholde servicekurser
  • I sjældne tilfælde selv rejse ud og hjælpe med fejlfinding på en maskine

Det er ikke usædvanligt, at vores produkter holder i mere end 20 år, og vi sætter en ære i at kunne supportere og levere reservedele – også til ældre modeller. Det er en grundsten i vores forretningsfilosofi, hvor vi fremmer lang levetid og ansvarlig ressourceanvendelse.

Vores produkter er veldokumenterede, og vi har en kundeportal, hvor teknikere selv kan finde dokumentation og bestille reservedele til den enkelte maskine. Du bliver en vigtig støtte i brugen af denne portal og i at sikre, at kunderne får den rette hjælp.

Du får således en vigtig rolle i at understøtte vores filosofi om lang levetid gennem kvalitet og langvarig support.

Grundig produktoplæring i praksis

For at opnå en stærk forståelse for vores produkter vil din introduktion inkludere praktisk oplæring i produktionen. I løbet af de første uger vil du være med til at bygge maskiner og gennemføre slutkontrol sammen med vores produktionsteam. Formålet er, at du får en så dyb indsigt i opbygning og funktion, at du selvstændigt ville kunne udføre en slutkontrol – en vigtig forudsætning for at kunne yde effektiv teknisk support fremover.

Vi søger en person som:

  • Har en el-teknisk baggrund og solid erfaring med fejlfinding og reparation af maskiner
  • Er god til at formidle tekniske løsninger – både til erfarne elektrikere og til teknikere uden el-baggrund
  • Taler flydende dansk samt kan begå sig professionelt på engelsk og tysk – svensk er en bonus
  • Er serviceminded, grundig og trives med at være problemløseren, andre ringer til
  • Kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde med kolleger i både teknisk afdeling og salg
  • Erfaring fra en produktionsvirksomhed er en fordel – men ikke et krav

Vil du vide mere om jobbet?

Kontakt Teknisk Chef Uffe Pilgaard på tlf. 5218 5281.

Ansøgning:

Send venligst din ansøgning og CV til JØNI A/S på job@joeni.dk. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.


Om os:

Jøni A/S producerer maskiner til storkøkkener og industrikøkkener. Al produktion foregår på vores fabrik i Odense, hvor vi er ca. 50 ansatte. Vores kontinuerlige produktudvikling har sikret os det største og bedste sortiment på markedet.