
Vil du være HR Business Partner hos os…?
…. og kan du lide at være hands-on indenfor den brede HR palette? Så er du måske vores nye kollega. Vi søger nemlig en forretningsorienteret og engageret HR Business Partner, der vil arbejde med ledersparring, trivsel, rekruttering, kontrakter og meget mere i Norli.
Som HR Business Partner i Norli får du en nøglerolle i at drifte, videreudvikle og implementere vores HR-initiativer, så vi sikrer trivsel og rette kompetencer for vores medarbejdere. Du vil have et tæt samarbejde med de øvrige ledere og medarbejdere, så du får en meget stor kontaktflade ud i organisationen.
Du vil referere til den administrerende direktør.
Hvad skal du lave?
Du kommer bl.a. til at stå for:
- Coaching og sparring med lederne og direktionen
- Kontrakter, overenskomst og lokalaftaler
- Rekruttering og employer branding
- Drive HR processerne
- Kultur- og værdiarbejdet
- On- og offboarding
- Trivsel
- Være tovholder på lederudvikling
- Og meget mere
Hvad skal du kunne?
Du har en passion for mennesker, er imødekommende og god til at skabe relationer på alle niveauer. Du er hjemvant i at facilitere team-dage, forandringsprocesser og andre HR-processer, så dine kolleger får en god oplevelse. Samtidig har du styr på HR-juraen og kan håndtere personalesager (evt. med sparring fra en jurist).
Derudover forventer vi, at du:
- Har min. 5 års erfaring med HR, både operationelt og strategisk
- Har en relevant uddannelse inden for HR og gerne jura
- Måske er certificeret i en eller flere personprofiler. Vi bruger DISC, så det vil være en fordel, hvis du kan den.
- Er strategisk tænkende og kan oversætte forretningens behov til HR-tiltag
- Er en stærk kommunikator og vant til stakeholder management
- Trives i forandringer, for vi har mange spændende planer og projekter i gang.
- Har et naturligt drive og fokus på, hvordan HR kan bidrage til vores overordnet strategi
Hvem er vi?
Vi er et mellemstort kommercielt pensionsselskab med kort fra beslutning til handling. Du bliver en del af en spændende virksomhed med ca. 100 medarbejdere. Vi hjælper hinanden med at sikre høj faglig kvalitet og har det samtidig både godt og sjovt sammen socialt.
Som udgangspunkt arbejder vi fra vores hovedkontor på Midtermolen i København, nær Langelinie og Østerport station – og vi er naturligvis fleksible mht. hjemmearbejde, når du er kommet ordentligt ind i din nye rolle.
Både din faglige og personlige udvikling er vigtig for os, og du har derfor gode muligheder for videreudvikling.
Kontakt og ansøgning
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi mener, at vi har den helt rette kandidat. Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt – og senest mandag den 19. maj 2025 via knappen herunder.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte nuværende HR Manager Michala Lygum på tlf. 55667177.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.