
Customer Service Specialist
Om os:
European House of Beds er en innovativ og vækstorienteret virksomhed, der skaber sengeløsninger og tilbehør i verdensklasse. Vores fokus ligger på at levere Value for Money gennem godt håndværk, kvalitetsmaterialer og et moderne design. Vi har en stærk position i markedet for Customer brands, men har også udviklet egne varemærker.
Vores mission er at skabe de bedste forudsætninger for en god nats søvn i rammer, som skaber et afslappende miljø før, under og efter søvnen. Vi bestræber os derfor hele tiden efter at være frontløbere i branchen, og vi ser store muligheder for udvikling og vækst i fremtiden.
Stillingen:
Vi søger en Customer Service Specialist, der med høj kvalitet og struktur kan håndtere de mangeartede henvendelser, vi modtager fra vores kunder. Du bliver en nøgleperson i vores serviceafdeling og vil spille en vigtig rolle i at sikre hurtig svartid, konsekvent håndtering i henhold til vores reklamationspolitik og høj kundetilfredshed.
Dine arbejdsopgaver spænder bredt – fra håndtering af reklamationer og reservedele til opfølgning på sager og koordinering af servicebesøg – og du får kontakt med stort set hele organisationen.
Hos os bliver du en del af et uformelt miljø, hvor vi både arbejder fokuseret og griner sammen. Du vil få en grundig sidemandsoplæring, og der er gode muligheder for at udvikle dig i stillingen, både i retning af mere ansvar, specialisering og efteruddannelse.
Dine ansvarsområder:
- Behandle kundehenvendelser telefonisk og elektronisk (Zendesk og Outlook)
- Vurdere og behandle reklamationer i henhold til virksomhedens politik
- Oprette RMA og salgsordrer i AX
- Koordinere kundebesøg med eksterne servicepartnere
- Pakke og levere reservedele til servicepartnere og kunder (GLS / DSV)
- Gennemgå og lukke returordrer samt kreditering af returordrer
- Foretage fysisk gennemgang af returvarer og klargøre varer til QC-afdelingen
- Koordinere og følge op på planlagte servicebesøg
- Udarbejde og fremsende rapporter til leverandører vedr. reklamationer
- Sikre dokumentation og korrekt registrering i AX og øvrige systemer
- Samarbejde tæt med kolleger i salg, lager, kundeservice og produktion
Kvalifikationer:
- Erfaring med reklamationshåndtering er en klar fordel
- Kendskab til møbel- eller sengebranchen er en fordel, men ikke et krav
- Mindre teknisk forståelse og flair for logistik- eller servicearbejde
- Du arbejder struktureret og er god til at bevare overblikket i en travl hverdag
- Du trives med kundekontakt og har en venlig og løsningsorienteret tilgang.
- Du har god IT-forståelse og erfaring med systemer som Outlook, Officepakken, gerne Zendesk og AX
- Du er nysgerrig på at lære nyt og tage mere ansvar, når muligheden opstår
Vi tilbyder:
- En spændende og varieret stilling, som du selv kan præge.
- En stilling med stort udviklingspotentiale i en virksomhed med høje ambitioner om at være frontløber i branchen.
- En vækstorienteret virksomhed, hvor der er højt til loftet.
- En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og et stærkt kollegialt sammenhold.
- Et ambitiøst og dynamisk arbejdsmiljø, hvor der er plads til dine idéer og mulighed for personlig og faglig udvikling.
Sådan ansøger du:
Send din ansøgning og CV via Jobindex. Vi glæder os til at høre fra dig!
Kontakt:
For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt Jacob Stenstrup på telefon 93 39 41 10 eller e-mail jacob.stenstrup@ehob.dk
Mere om European House of Beds
En seng er ikke bare en seng
European House of Beds A/S er et livsværk båret af design, håndværk og produktudvikling.
En seng er ikke bare en seng for os, ligesom en fjeder ikke bare er en fjeder. Vi er utrættelige i vores stræben efter at forene form og funktion for den ultimative søvnoplevelse – selvom vi prøvede, ville vi ikke kunne lade være med at forbedre, forfine og finde på nyt.
For vi ved, at kvalitetssøvn er en af grundstenene i dine kunders livsglæde.
I sidste ende er det dine kunders seng. Men spørger du os, skal den i lige så høj grad passe perfekt ind i dit setup og understøtte din forretning, dit brand og dit omdømme.
Derfor designer vi senge, som er gennemtænkte i hele deres livscyklus og i alle led fra tegnebræt til slutkunde. Som er smukke at se på og inspirerende at ligge i, så soveværelset bliver et frirum. Og som produceres ansvarligt i Danmark af miljøvenlige materialer i Danmark, fordi vi alle skal kunne sove godt om natten.
Læs mere på Dansk produceret senge i høj kvalitet (europeanhouseofbeds.com)
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.