Jordbrugets Uddannelser
Aarhus N og mulighed for hjemmearbejde

Konsulent med interesse for erhvervsuddannelser og det grønne område

Vil du være med til at skabe flere lærepladser, styrke rekrutteringen og øge kvaliteten på erhvervsuddannelserne? Motiveres du af at drive projekter, der gør en reel forskel – og har du lyst til at arbejde i et spændingsfelt mellem uddannelse, udvikling og samarbejde med mange aktører i den grønne branche? Så er det måske dig, vi leder efter til rollen som konsulent hos Jordbrugets Uddannelser.

Vi søger en fagligt engageret og selvstændig kollega, der kan være med til at sikre kvalitet og fremdrift i vores mange udviklingsprojekter, særligt dem, der støttes af AUB-midler og som har til formål at fastholde elever, skabe flere lærepladser og sikre kvalitet i undervisningen.

Om jobbet

Som konsulent bliver du en vigtig del af sekretariatet hos Jordbrugets Uddannelser og får en varieret arbejdsdag med både selvstændige ansvarsområder og tæt samarbejde med kollegaer og eksterne aktører. Du kommer til at arbejde bredt med projekter – fra behovsafdækning og udvikling til implementering, evaluering og afrapportering.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Facilitering og koordinering af udviklings- og implementeringsprocesser på tværs af skoler og projekter
  • Udarbejdelse og kvalitetssikring af projektindstillinger, kontrakter og afrapporteringer
  • Løbende opfølgning på projekter og medvirken til tilpasning og forankring
  • Formidling af viden og erfaringer mellem skoler og andre samarbejdspartnere
  • Bidrag til sekretariatets øvrige opgaver vedr. erhvervsuddannelser og AMU

I det daglige arbejder du tæt sammen med kontorets øvrige medarbejdere og de 17 erhvervsskoler, der udbyder vores uddannelser. Du vil få en udadvendt rolle med møder og aktiviteter rundt i hele landet, og du er selv med til at planlægge og strukturere din tid og dine opgaver.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk baggrund og erfaring med projektledelse i en kompleks omverden med mange interessenter. Det er en fordel, hvis du har kendskab til erhvervsuddannelsessystemet – gerne inden for gartneri, skovbrug eller landbrug.

Du trives i en rolle med stor variation og har både overblik og blik for detaljen. Du er en god formidler, både mundtligt og skriftligt, og du kan navigere sikkert i samarbejdet med både skoler, partnere og interne kolleger.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med at drive og facilitere projekter
  • Kan sikre fremdrift og kvalitet i opgaver, også når der er mange aktører og lange processer
  • Trives med at arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med andre
  • Har lyst til at tage ansvar og sætte retning
  • Er nysgerrig, initiativrig og god til at skabe relationer
  • Har kørekort og bil til rådighed, da jobbet indebærer rejseaktivitet i hele landet

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi tilbyder et spændende og meningsfuldt job, hvor du får mulighed for at gøre en forskel for de grønne erhvervsuddannelser. Du bliver en del af et engageret og uformelt sekretariat med stor faglighed og højt ambitionsniveau med fokus på et stærkt samarbejde eksternt og internt. Hos os får du:

  • En varieret hverdag med høj grad af selvstændighed
  • Fuldtidsjob med fleksible arbejdstider og mulighed for hybridarbejde
  • Kontor i Agro Food Park i Aarhus N med adgang til frokostordning, café og gode kantinefaciliteter
  • Mulighed for faglig sparring og udvikling i et tæt kollegialt fællesskab

Ansøgning

Du indsender din ansøgning og dit cv via linket "Ansøg" på denne side. Vi afholder løbende samtaler i august måned.

Hvis du har interesse i at høre mere om jobbet, så er du velkommen til at kontakte direktør for GLS-A, Anne Marie Hagelskjær Smit på mobil: 2840 4862 eller mail: amh@gls-a.dk.


Jordbrugets Uddannelser er et fagligt udvalg for landbrugsuddannelsen, uddannelserne til dyrepasser, gartner, skov- og naturtekniker samt ansvarlig for AMU inden for disse fagområder. Det faglige udvalg er blandt andet ansvarlig for uddannelsernes indhold og rammer, relevante analyser, forsøg og udviklingsprojekter, kontakt med ministerier og organisationer omkring uddannelserne, godkendelse af oplæringsvirksomheder og anden sagsbehandling i forbindelse med uddannelsesaftaler. I det faglige udvalg for Jordbrugets Uddannelser sidder repræsentanter for Landbrug & Fødevarer (L&F), Gartneri-, Land-, og SkovbrugetsArbejdsgivere (GLS-A) og Fagligt Fælles Forbund (3F). Yderligere info findes på www.judd.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.