EC Power A/S
Hinnerup

Kundeorienteret, sprogkyndig medarbejder til Customer Support & Service

EC POWER A/S Hinnerup

Er du klar til at arbejde med tætte deadlines og med opgaver, hvor den positive dialog med kunderne sætter dagsordenen?

Hvis Ja, så tilbyder vi en spændende og afvekslende hverdag, i en voksende branche. EC POWER er en del af den grønne omstilling, og hos os er kunder og samarbejdspartnere første prioritet. Du skal derfor være klar til at yde en excellent betjening med professionalisme, entusiasme og smil, da du i mange tilfælde vil være firmaets stemme ud ad til.

Du bliver en del af vores reception med reference til vores Customer Support & Service afdeling, der i øjeblikket tæller 10 personer i Danmark.

EC POWER producerer mini-kraftvarmeanlæg, som sænker CO2-udledningen og sparer penge for vores kunder. Vi er ca. 100 ansatte med mere end 15.000 anlæg installeret over hele verden, som sælges fra vores salgskontorer i Tyskland, USA og Danmark.

Dine opgaver og hvad tilbyder vi

Som en del af vores Customer Support & Service team vil du få rig mulighed for at bidrage konstruktivt til en positiv kundeoplevelse for vores kunder.

Du bliver en del af en alsidig afdeling med fokus på kundekontakt. Dine opgaver vil bl.a. være Administrativ Kundeservice, After Sales Support, Kvalitetsrelaterede Kundesager, Garantisager samt modtagelse af gæster og forretningsforbindelser på telefonen og i receptionen.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en flad organisation, hvor der er højt til loftet. Du kan også glæde dig til et godt kollegialt sammenhold, god frokostordning, pensionsordning og en velfungerende personaleforening.

Du får indflydelse på eget arbejde og mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Du vil have faste arbejdstider kl. 08.00-16.00, dog fredage kl. 08.00-15.30

Du er dygtig til at kommunikere på tysk og sætter en ære i at hjælpe kunderne

Du behersker dansk, engelsk og tysk i skrift og tale, da vi overvejende betjener kunder i Tyskland, vil tysk blive en naturlig del af din hverdag.

Du er serviceminded og har blik for professionel kundebetjening. Du er både struktureret og detaljeorienteret, du er initiativrig og kan samarbejde i teams såvel som du kan arbejde selvstændigt.

Hvis du har erfaring med Office-pakken, CRM-systemer og Business Central vil det være en fordel.

Er du vores nye kollega?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte COO/CASO Jan Sass Hvass på jan.hvass@ecpower.dk

Send venligst din ansøgning snarest muligt via Quickapply-knappen ”Ansøg”. Alle ansøgninger behandles løbende og naturligvis fortroligt. Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


OM EC POWER

Vi er Europas førende producent af mini-kraftvarmeanlæg (CHP) i 3 kWel til 80 kWel segmentet. I mere end 25 år har vi produceret vores XRGI®-anlæg i Hinnerup. Takket være vores dygtige og ansvarsbevidste medarbejdere, driver vi en sund virksomhed i stabil vækst.

Læs mere om os på: www.ecpower.eu/da.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.