Snedker- & Tømrermester Janus Olesen ApS
Glostrup

Vi søger snedkere/tømrere til vores ”familie”

Vil du være med til levere godt håndværk, samarbejde tæt med andre håndværkere – og lære fra dig til vores dygtige lærlinge?

Vi er en mellemstor snedker/tømrer virksomhed med 25 års erfaring. Vi brænder for traditionelt håndværk i god kvalitet, og vi har et godt værksted og kontor i Glostrup, som fungerer som vores hjemlige base.

Vi har travlt og vi har spændende opgaver foran os. Derfor er vi nu ved at bygge et nyt team op, hvor du kan være med til at forme den gode stemning og kultur.

De fleste opgaver hos os er mindre hovedentrepriser for private – typisk renoveringer, til- og ombygninger

Storkøbenhavn, nord for København, Frederiksberg og Indre By.

Dine opgaver:

  • udføre snedker- og tømrerarbejde med fokus på kvalitet og finish
  • koordinere de næste skridt i processen med fx VVS, elektriker eller maler
  • dele din erfaring og lære fra dig til vores dygtige lærlinge
  • have direkte kontakt med kunder og sikre en god proces hele vejen.

Du ved, hvornår et stykke arbejde holder - både fagligt og æstetisk, og derudover forestiller vi os, at du:

  • har nogle års erfaring som snedker eller tømrer
  • arbejder selvstændigt og kan tage ansvar for mindre entrepriser
  • Nyder at levere et godt stykke arbejde – i samarbejde med dine kolleger
  • Vil bidrage til en positiv stemning – det sætter vi meget højt

Er du frisk på en arbejdsplads, hvor hver dag byder på nye udfordringer?

Hvor du bliver en del af et hold, hvor vi både løfter i flok, men også løfter hinanden?

Så glæder vi os allerede til at byde dig velkommen.

Send gerne din motiverede ansøgning allerede i dag via linket nedenfor. Vi kalder nemlig løbende til samtale og tager opslaget ned, når vi har fundet vores nye kollegaer.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så ring til Janus på tlf. 22522666.


Du kan læse mere om virksomheden på vores hjemmeside her og følge os på de sociale medier:
Facebook
Instagram


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.