
Kundeservicemedarbejder
Brænder du for kundeservice og skandinavisk design? Så er du måske vores nye medarbejder i Kundeservice.
Du bliver en del af et dygtigt og engagereret back office-team, som servicerer vores kunder og vores salgsteam.
Vi tilbyder
- Et udadvendt job med mange kontaktflader med internationale kollegaer og samarbejdspartnere. Stelton eksporterer en stor andel af sin omsætning
- Et job i et team, hvor vi har en uhøjtidelig omgangstone og et godt arbejdsmiljø
- Fuldtidsstilling
- Pensionsordning
- Sundhedsordning
- Frokostordning
- Kontoret er lige midt i det hyggelige kanalmiljø på Christianshavn med historiske bygninger, både og cafeer
- Tæt på metrostation
Arbejdsopgaver
- Back office-support til salgsteam
- Registrering af kundeordrer i ERP-system – NAV
- Besvarelse af kundeforespørgsler pr. telefon og e-mail
- Opfølgning på leverancer til kunderne
- Reklamationsbehandling
Kvalifikationer
Det er vigtigt, at du:
- Er god til at kommunikere med andre
- Har gode koordineringsevner og trives med at have flere bolde i luften ad gangen
- Har gode samarbejdsevner og kan indgå i et positivt og engageret team
- Har mod på at udvikle dig fagligt inden for kundeservice og produktkendskab (har eventuelt erfaring fra branchen eller lignende)
- Gerne erfaring med ERP-systemer gerne NAV2015 og Office-pakken
Tiltrædelse snarest.
Ansøgning
Send din ansøgning med CV via knappen ”Ansøg”.
Har du nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CFO Katja Fonnesbech på tlf. 2495 5492. Vi indkalder løbende til samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Stelton A/S, Christianshavns Kanal 4, DK – 1406 København K
Stelton er et familieejet brand- og designhus med aktiviteter inden for udvikling, produktion og salg af designvarer. Stelton ønsker at være det mest innovative, trendsættende designbrand, der bygger på den skandinaviske designfilosofi. Et brand, som verdens bedste designere ønsker at arbejde for.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.