
Studentermedhjælper med flair for kommunikation og fundraising
Vil du bruge dine kreative og kommunikative evner til at gøre en forskel for mennesker med demens og deres pårørende?
Alzheimerforeningen søger en studentermedhjælper til sekretariatet i Løngangsstræde i det centrale København. Stillingen er på ca. 12 timer om ugen, og vi tilbyder fleksibilitet ift. dit studie og eksamener og mulighed for at få relevant erfaring i en meningsfuld organisation.
Dine opgaver
Du kommer til at understøtte vores kommunikations-, engagement og fundraisingarbejde med opgaver som:
- Produktion af grafisk og visuelt materiale i fx Canva eller tilsvarende værktøjer. Det er derfor vigtigt at du har flair for layout og visuel formidling.
- Udarbejdelse og opsætning af indhold til website og opslag og indhold til sociale medier.
- Opdatering af informationsmateriale og artikler til hjemmeside og kampagner.
- Lettere tekstproduktion og korrektur, evt. søgemaskineoptimeing ift. meta-tekst.
- Praktisk støtte i forbindelse med kampagner og fundraisingaktiviteter.
- Håndtering af medlemsdata og mindre ad hoc-opgaver i sekretariatet.
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for fx kommunikation, dansk, marketing, design eller lignende. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtigste for os.
- Har erfaring med Canva eller lignende grafiske værktøjer.
- Skriver godt og har blik for målgruppe og formidling.
- Trives med både rutineopgaver og nye idéer.
- Er selvstændig, struktureret og har en fleksibel tilgang.
Om Alzheimerforeningen
Alzheimerforeningen er en landsdækkende patient- og medlemsorganisation, der arbejder for at forbedre vilkårene for mennesker med demens og deres pårørende. Vi tilbyder rådgivning, information og støtter forskning. Foreningen består af 13 frivilligt drevne lokalforeninger og et sekretariat i København og Odense.
Ansøgningsfrist
Send ansøgning, CV og eksamenspapirer senest 20. maj. Vi afholder samtaler løbende og håber på opstart senest 1. juni eller kort derefter.
Spørgsmål?
Kontakt interim kommunikations- og fundraisingchef Christian Sophus Ehlers, tlf. 2671 7884, cse@alzheimer.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.