
Farmakonom søges til Kundeservice
Vil du gøre en forskel i en dynamisk og spændende virksomhed i medicinalindustrien? Vil du have udfordrende og varierende arbejdsopgaver, og trives du i en virksomhed i forandring?
Så har vi et spændende job til dig!
Vi søger en farmakonom – med kendskab til apotekets dagligdag – til at indgå i vores team af kundeservicemedarbejdere. Har du en stor interesse for kundeservice, så er det måske dig, vi søger! Stillingen er enten på vores lokation i Taastrup eller i Vejle.
Som medicinalgrossist og distributør er vi centralt placeret i forsyningskæden af lægemidler mellem producenten og detailleddet og er dermed en del af et betydningsfuldt nationalt og internationalt miljø.
Vi leverer varer og ydelser til de danske apoteker og sygehusapoteker på daglig basis, og vi tilbyder løsninger og koncepter, der skaber merværdi for vores samarbejdspartnere.
Jobbet:
I kundeservice vil du blive en del af et dynamisk team af højt engagerede kollegaer, der dagligt varetager forskellige opgaver i kundeservicefunktionen.
Det er et spændende job, hvor telefonbetjening af kunderne er omdrejningspunktet for vores hverdag. Du og dine kollegaer i afdelingen sikrer, at vores kunder får et hurtigt og kompetent svar på deres henvendelse og altid mødes med god service og et smil i stemmen.
Kundeservice har åbent på hverdage fra kl. 8.30 – 17.30 og på lørdage fra kl. 9.00 – 14.00. Lørdagsvagter fordeles efter en rotationsordning. Jobbet er på 32-35 timer/uge.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet farmakonom
- Er fleksibel og samarbejdende
- Er positiv og har et godt humør
- Trives med en travl hverdag med udfordringer
- Bevarer overblikket i pressede situationer
- Har gode IT-kompetencer, evt. med kendskab til Axapta
- Er glad for kundekontakt pr. telefon
- Har fokus på kvalitet i arbejdet
Vi tilbyder:
- Et selvstændigt og udfordrende job
- Løn efter kvalifikationer og god pensionsordning
- En arbejdsom kultur, som tænker kunderne først i alle aspekter
- En logistikorganisation, der har fokus på teknologi og moderne logistiske løsninger
- Gode kolleger og godt arbejdsmiljø
Stillingen er placeret i Taastrup eller Vejle og ønskes besat snarest muligt.
Om rekrutteringsprocessen
Er du interesseret i udfordringen, så send os din ansøgning og CV via "Ansøg"-knappen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt og vil løbende indkalde relevante kandidater til samtale.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Salgschef Tina Aavang på tlf. 51 80 13 80.
Du kan læse mere om os på www.tmj.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.