Højskoleforstander
Vi søger en robust og kreativ forstander, der har mod og lyst til at udvikle Højskolen i en tid med forandringer og som evner højskolekulturen, personalepleje og visionær ledelse. Spiller du klaver eller guitar, er det et ekstra plus.
Tisvilde Højskole ligger i smørhullet af den gamle fiskerby, Tisvildeleje, lige over for stationen, med skoven i baghaven og stranden for enden af vejen.
Højskolen, hvis målgruppe især er seniorer, har et meget alsidigt program med musik – jazz, blues, rock, klassisk, opera, viser, og kreative håndarbejdsfag som strik, broderi, hækling, garnfarvning, samt kurser inden for dans, krop og bevægelse, bridge og kulturfag som sprog, litteratur og kunst.
Vi har også en skøn og succesfuld tradition med ferier for bedsteforældre og børnebørn – magiske uger med cirkus og tryllerier, sang og leg.
Du skal hjælpe os med at sikre, at højskolen bliver ved at være et sted, hvor seniorer bliver klogere, finder livsglæde, opbygger fællesskab, synger, oplever god stemning, latter, musik og god mad.
Du refererer til bestyrelsen og leder højskolen sammen med vores administrator og køkkenleder og frivillige, samt skiftende kursusledere, der står for de kurser og aktiviteter, der udbydes.
Til at hjælpe dig med administrative opgaver, har du vores administrator, der arbejder med budget, regnskab, løn, booking, kontrakter mv. Dine opgaver omfatter især kurser, kursushotel, events, markedsføring og værtskab. Der er i dagligdagen et tæt samarbejde om mange praktiske opgaver.
Vores vision
Som forstander har du ansvaret for at udvikle og realisere højskolens mål og strategi i samspil med bestyrelsen, at drive den i dagligdagen sammen med medarbejdere og frivillige, samt at sikre et fagligt miljø, der skaber nysgerrighed, viden og glæde blandt kursisterne.
Helt konkret forestiller vi os, at du
- har erfaring med ledelse, administration og samarbejde med bestyrelse
- har forretningsforståelse for at sammensætte program og priser
- kan planlægge og gennemføre kurser, events mv. sammen med kursusledere
- har indsigt i trends og tendenser blandt seniorer
- kan synliggøre højskolen og kurserne på sociale medier, hjemmeside, nyhedsbrev mv.
- kan samarbejde med myndigheder og fonde om planer, økonomi og bygninger
- har et fagligt netværk, der kan hjælpe i udviklingen af kursusprogrammet.
Udover løn efter kvalifikationer tilbydes du også stor fleksibilitet, frihed under ansvar og pension. Bemærk venligst, der ikke hører forstanderbolig til ansættelsen. Forventet start d. 1/8-2025.
Tisvilde Højskole startede i 1967 som Danmarks første højskole for seniorer
Vi er vidunderligt placeret i et gammelt badehotel, centralt i Tisvildeleje, tæt ved stationen, stranden og skoven. Siden er der sket meget nyt, men man kan stadig se og mærke historien, når man går rundt på højskolen.
Læs mere om os her: https://tisvildehoejskole.dk/.
Vi er en selvejende institution uden statsligt tilskud, hvilket adskiller os fra de øvrige danske folkehøjskoler. Vi har frie rammer til et varieret og alsidigt kursusprogram, der skaber mulighed for socialt samvær og fællesskab.
Vi opererer efter gængse markedskonditioner og udbyder events og korte kurser i forskellige prislag, alt efter målgruppen, og i henhold til almindelig udbud/efterspørgsel.
På årsbasis tilbydes omkring 50 højskolekurser af kort varighed – typisk 5 dage – hver med 30-40 deltagere. Derudover udlejer vi også højskolen som hotel for andre organisationers konferencer/seminarer og arrangementer.
Mange kursister kommer igen år efter år og har sammen skabt foreningen Tisvilde Højskoles Venner med 400 medlemmer, der støtter skolen økonomisk og 40 frivillige, der passer have og bygninger og hjælper kursister og personale.
I de sidste par år har skolen arbejdet med at blive mere kendt og integreret i lokalsamfundet gennem f.eks. åbne kulturarrangementer og fælles spisning ved langborde.
Alle henvendelser behandles fortroligt. Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand, Per K. Larsen, mobil 2328 4480.
Rekrutteringskonsulent Tine Cranil fra HR-Bureauet ApS assisterer ved rekrutteringen og ser frem til at modtage din skriftlige ansøgning og CV på tine@hr-bureauet.dk mrk. ”Forstander” senest mandag d. 26/5-2025 kl. 12.