
Er du skarp til tal og stærk i formidling?
Regnskabsfører søges til Kirkeregnskab og Administration i Næstved Provsti
Er du analytisk stærk og har solid erfaring med regnskab og økonomi? Brænder du for at gøre tal forståelige og skabe overblik – også for dem, der ikke selv er regnskabskyndige? Vil du være med til at opbygge et regnskabskontor i kirkeligt regi, hvor ordentlighed og samarbejde vægtes højt? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en regnskabsfører til ansættelse på Kirkeregnskab og Administration, Østre Kapelvej 10, 4700 Næstved. Stillingen er ledig til besættelse: 1. september 2025 eller snarest muligt.
Stillingen er på 37 timer pr. uge i gennemsnit.
Dine opgaver bliver blandt andet:
- Løbende bogføring, budgetlægning, udarbejdelse af økonomiske rapporter og klargøring af regnskaber til revisor.
- Rådgivning og vejledning af menighedsråd omkring regnskaber og budgetter.
- Deltagelse i aftenmøder hos menighedsråd med præsentation og formidling af regnskaber og budgetter.
- Aktivt bidrag til udviklingen og opbygningen af regnskabskontoret.
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med bogholderi og regnskabsudarbejdelse – gerne fra revisionskontor eller virksomhedsbogholderi.
- Har en regnskabsmæssig uddannelse. Regnskab, revision el. lign.
- Er analytisk stærk og god til at formidle komplekse økonomiske sammenhænge i et letforståeligt sprog.
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar.
- Er fleksibel, serviceminded og struktureret – og trives i perioder med høj aktivitet.
- Har lyst til at samarbejde bredt med kollegaer, menighedsråd og provstikontor og være med til at præge både faglige og menneskelige rammer.
Vi tilbyder:
- En alsidig og meningsfuld stilling med stor selvstændighed.
- Mulighed for at blive en central del i opbygningen af et nyt regnskabskontor.
- Et arbejdsmiljø med fokus på ordentlighed, samarbejde og fælles retning – og mulighed for at gøre en forskel i et fællesskab.
Løn og ansættelse
Ansættelse sker af og ved ”Kirkeregnskab & Administration, Østre Kapelvej 10, 4700 Næstved.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 338.012,00 kr. –428.284,72 kr. (nutidskroner).
OK24 tillæg på 3.366,35 kr. (nutidskroner) pr. år.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til lederen af regnskabskontoret, Michaela Rasmussen på telefonnummer 93 30 01 15 eller mail: MWR@km.dk
Ansøgning med relevante bilag sendes mrk. ansøgning på mail: MWR@km.dk
Ansøgningen skal være regnskabskontoret i hænde senest d. 13. juni 2025
Ansættelsessamtaler forventes at afholdes løbende. Vi kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.