Jørlunde Maskinforretning
Slangerup
Jobindex recruiting on behalf of Jørlunde Maskinforretning

Reservedelsekspedient – byg bro mellem kunder, lager og værksted

Vil du have en hverdag, der både byder på kundeekspedition, lagerstyring og maskinsnak?

Og har du lyst til at være en vigtig brik i et lille team, hvor du hurtigt får ansvar og bliver en nøglespiller?

Velkommen til Jørlunde Maskinforretning

Vi er en lokal og veletableret maskinforretning med speciale i CASE IH og maskiner til landbrug og grønne områder. Hos os handler det om kvalitet, ordentlighed og relationer – både til kunder og kolleger.a

Stemningen er uformel og samarbejdet tæt – vi er 14 kolleger i alt, og du bliver en del af reservedelsteamet med en reservedelschef og endnu en reservedelsekspedient ud over dig. Vi går meget op i, at alle hjælper hinanden, og der er altid plads til at påvirke både din egen hverdag og måden vi gør tingene på, hvis du får en god ide.

En hverdag med kundekontakt, rådgivning og lagerstyring

I din nye hverdag er kundeservice og -kontakt i fokus, og ca. 80 % af din tid går med rådgivning og ekspedition – både ved skranken, på telefon og mail. Derudover har du også lagerstyring og tæt samarbejde med værkstedet.

Du kommer derudover bl.a. til at:

  • håndtere ordrer og bestillinger
  • sørge for lagerstyring og organisering – modtagelse og opfyldning af varer
  • have et tæt samarbejde med mekanikere og værkføreren
  • have daglig kontakt med leverandører og evt. varebestilling
  • lave systemarbejde i Navision (vi skal nok oplære dig, hvis du ikke kender systemet allerede).

Du får selvfølgelig god sidemandsoplæring og får indsigt i lagerets opbygning og reservedele først og siden systemer og selve ekspeditionen.

Det er en fuldtidsstilling, som kører i ugevagter med 2-holds skift:

  • Hold 1: Man-fre kl. 07.30-16.00
  • Hold 2: Man-tors kl. 07.30-16.00
  • + lørdagsvagt kl. 09-12 (hver 2. uge)

Du har teknisk forståelse – og trives med kunder og kolleger omkring dig

Du er typen, der bevarer overblikket, når dagen er travl, og du går til opgaverne med struktur og godt humør. Du har teknisk indsigt og lyst til at lære mere – også hvis du ikke kender branchen i forvejen.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har teknisk indsigt – måske er du tidligere mekaniker eller har arbejdet med lager/logistik
  • har en interesse for eller måske kendskab til landbrugsmaskiner og den grønne sektor
  • trives med at levere god kundeservice i en travl hverdag
  • måske har erfaring med reservedelsekspedition
  • evt. har stiftet bekendtskab med Navision eller lignende systemer

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Ajanthan James på 7245 9648.

I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via nedenstående link, allerede i dag og senest den 30. maj 2025. Til gengæld vil vi gerne bede dig om at beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet.

CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vores jobannoncer bliver automatisk genoprykket, indtil stillingen tages offline det er derfor ikke det samme som, at stillingen bliver genopslået.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Your recruitment process with Jobindex

Jobindex is the recruitment partner for this position. We read incoming applications and continuously hand over relevant candidates to the company. You read read more about our recruitment process on the page Recruitment process.