Anticimex A/S
Ishøj

Alarmkoordinator, - med stort servicegen og overblik

Vil du være med til at gøre en forskel for danskerne hver eneste dag og spille en stor rolle for vores regioner i et yderst spændende job? Så er denne stilling på vores hovedkontor i Ishøj lige noget for dig.

Rollen i vores kundecenter består af mange forskellige opgaver, og du vil blive ansvarlig for håndtering af vores indkommende alarmer, analyse og kontrol af opsætningen af fælder, samt generel analyse af løsning samt kommunikation til kunden.

Kundecenteret varetager kundeservice, planering af serviceordre til vores udekørende rådgivere, samt analyse af alarmer fra vores fælder installeret hos vores kunder.

Dine opgaver bliver:

  • Ansvarlig for analyse af indkommende alarmer på vores SMART udstyr, der er elektroniske fælder opsat hos vores kunder. Herunder at analysere alarmer og have direkte dialog med kunder omkring disse for at årsagsfremsøge.
  • Overvåge og planlægge alarmer på mekaniske-/funktionsfejl på vores udstyr, og herunder koordinere kørsel på disse med andre servicebesøg.
  • Udarbejdelse af materiale til kunder omkring deres løsninger.
  • Dialog med udekørende rådgivere omkring ændringer til opsatte løsninger hos kunder.
  • Udarbejdelse af serviceordre til udekørende rådgivere på baggrund af alarmer.
  • Besvare telefoniske henvendelser fra kunder.
  • Deltage på telefonen i kundeservice ved spidsbelastninger.

Du må meget gerne have gjort dig nogle erfaringer, og have siddet i en koordinerende stilling før. Eventuelt har du erfaring fra Facility branchen, eller fra en anden leverandør af tekniske løsninger, og har erfaring med databehandling. Du skal være nysgerrig på vores løsninger, og kunne indgå i dialoger med vores udekørende rådgivere, samt kunder på alle niveauer. Der vil ligge et stort ansvar i stillingen, og vi ser derfor gerne, at du er selvkørende i dine funktioner, - selvfølgelig med nødvendig sparring fra dine kollegaer. Kontaktfladen i stillingen er bred, og du vil dagligt have dialog med både kollegaer fra hele landet, samt vores kunder.

Selvom vi er en af verdens største virksomheder inden for skadedyrskontrol, bliver du en del af en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og mulighed for at deltage i udviklingen af dit eget arbejde.

For os er dine personlige egenskaber det vigtigste. Derfor søger vi en kollega, der:

  • er udadvendt, proaktiv og kan bevare overblikket, når situationen kræver det
  • er kvalitetsbevidst, ambitiøs og en holdspiller, der holder af at samarbejde internt og på tværs i organisationen
  • trives i et dynamisk kontormiljø og brænder for service
  • kan sætte sig i kundens sted, for at kunne hjælpe dem på bedst mulig vis
  • er dygtig til mundtlig og skriftlig dansk, - samt engelsk, da vi er en international koncern
  • har gode IT-kundskaber og lyst til at lære nye systemer at kende, samt mestrer Microsoft Office-pakken, samt PowerBI
  • kan se sig selv i en udpræget servicevirksomhed.

Få en arbejdsplads med attraktive fordele og stor frihed

Hvis du drømmer om at have en aktiv dag i et innovativt miljø, og samtidig blive en del af en virksomhed med stor fleksibilitet, er denne stilling lige noget for dig.

Du bliver en vigtig del af Anticimex’ rejse på det danske marked, hvor du er med til at understøtte dygtige kolleger samt et sundt og trygt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder blandt andet:

  • et arbejde, hvor du gør en vigtig forskel – både for mennesker og miljøet
  • et af verdens største skadedyrsselskaber som arbejdsplads
  • en arbejdsplads, der anvender giftfrie løsninger
  • gode personaleordninger, skønne lokaler og et fantastisk arbejdsmiljø
  • god stemning og et godt fællesskab på kontoret
  • en koncern, der værner om den grønne omstilling.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning med det samme til jesper.vinholt@anticimex.dk, og mærk ansøgningen ”Alarm koordinator”. Har du spørgsmål, kan du kontakte Jesper Vinholt på telefon 42 95 58 48.

Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Anticimex

- Det bæredygtige skadedyrsfirma

Siden 1934 er Anticimex gået fra at være et svensk familieselskab til verdens 3. største skadedyrsvirksomhed og verdens førende på giftfri skadedyrsbekæmpelse. Anticimex beskæftiger mere end 15.000 mennesker i 23 lande. Gennem forebyggelse, ny teknologi og bæredygtige løsninger, imødekommer vi de nye krav til sunde miljøer, for både enkeltpersoner og virksomheder.

Læs mere om Anticimex her