Byggerådgiver til salg af eksklusive fritidshuse
Vil du være en del af et salgsteam, der sætter rådgivning højt og fejrer succeser? Og kan du se dig selv hos et af Danmarks største fritidshusfirmaer, der altid sætter kvalitet i første række?
Din hovedopgave er salg af fritidshuse
Du bliver en central sparringspartner for vores kunder og guider dem trygt gennem processen – fra første møde til drømmehuset står klar. Dine arbejdsopgaver inkluderer bl.a. rådgivning om valg hustype og tilpasning efter grund, beliggenhed og familiens behov.
Du kommer ud på grundbesigtigelser og vejleder om materialevalg. Du udarbejder tilbud og kontrakt til dine kunder, og dyrker opfølgning via vores professionelle CRM-system.
Alle leads der kommer ind digitalt bliver ligeligt fordelt mellem dig og dine kollegaer. Derudover vil din tilstedeværelse i vores udstilling i særligt Slagelse, men også Roskilde og Holte give gode leads til opfølgning. Sidst, men ikke mindst, afholder vi en del forskellige events, hvor sommerhusinteresserede dukker op for at få gode råd og vejledning.
Du har erfaring med salg – nok fra typehusbranchen
Brænder du for at give dine kunder en tryg og værdifuld oplevelse? Så vil vi gerne have dig med på holdet!
Vi forestiller os, at du har god erfaring med salg – gerne fra typehusbranchen - eller måske er du ejendomsmægler. Du er empatisk og god til at skabe relationer. Du sætter dig altid godt ind i kundernes ønsker og behov, og trives i et miljø, hvor kvalitet og samarbejde vægtes højt.
Selvom vores familievirksomhed rummer 140 kollegaer, får du hurtigt talt med de fleste. Deres viden kan du bruge til at dygtiggøre dig inden for fritidshuse og give kunden den bedste vejledning.
Vi har brug for, at du er fleksibel og til rådighed, når kunden har brug for dig – også i weekender og på helligdage. Vi er selvfølgelig lige så fleksible den anden vej.
Du får udvikling, bonus og et stærkt team i ryggen
Vil tilbyder en række ting, som vi håber, du vil finde interessant:
- Et meningsfuldt og selvstændigt job, hvor du er med til at realisere familiers fritidsdrømme
- En hverdag i et professionelt og omsorgsfuldt salgsteam med 15 dygtige kollegaer
- Gode rammer for personlig og faglig udvikling
- Fast løn kombineret med bonus og provision
- Sundhedsforsikring, frokostordning og aktive personalearrangementer
- Arbejdssted på Skovsøvej 15, 4200 Slagelse
Du får mulighed for at skabe værdi for andre – og blive en del af en virksomhed, hvor ordentlighed og arbejdsglæde er nøgleord.
Ansøg nu
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Ansøgningsfrist 22. maj 2025.
Har du spørgsmål eller ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Lars Sørensen på tlf. 23 82 35 40.
Kun ansøgninger via hjemmesiden kommer i betragtning til den ledige stilling.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!