
Serviceteknikere med godt humør og teknisk flair – til Øst-/Midtjylland og Fyn
Er du teknisk interesseret, og brænder du for at levere førsteklasses service og løse tingene rigtigt første gang? Er du fyldt med passion, drive, faglig stolthed og teknisk indsigt? Så er det dig, vi leder efter til vores dynamiske team hos ISTOBAL Danmark A/S!
Vi søger
- Én tekniker med bopæl i Øst- eller Midtjylland
- Én tekniker med bopæl centralt på Fyn
Dine arbejdsopgaver
- Servicering og reparation af vores bilvaskeanlæg
- Kundeservice i særklasse
- Derudover vil du også få ansvar for vedligehold og fejlfinding på:
- Biologiske vandrensesystemer
- Betalingsterminaler
- Togvaskeanlæg
- Kemianlæg og overvågningssystemer
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har en baggrund som elektriker, smed, automekaniker eller automatikmekaniker – men det vigtigste er din tekniske nysgerrighed
- Har lyst til at lære nyt og ikke er bange for at tage ansvar
- Er samarbejdsorienteret, trives med kundekontakt og kan levere god kundeservice
- Har godt humør og er fleksibel ift. opgaver og kolleger
- Er vant til at bruge PC og har mod på at lære nye systemer
- Taler og skriver engelsk på brugerniveau
Efter grundig oplæring bliver du en del af vores landsdækkende serviceteam på 26 kolleger. Du skal være klar på at indgå i en weekendvagtordning ca. hver 5. uge.
ISTOBAL Danmark A/S tilbyder
- Et spændende og afvekslende job på fuldtid i en virksomhed i vækst
- Grundig oplæring og et stærkt kollegialt fællesskab
- Gulplade-varebil og nødvendigt udstyr stillet til rådighed
- Løn efter lokalaftale og sundhedsordning efter 3 måneder
Vi ser frem til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte HR Business Partner, Louise Fisker på tlf. 4056 0616.
Ansøgning og CV sendes til job.danmark@istobal.com.
Om ISTOBAL
ISTOBAL er et spansk multinationalt selskab, der er førende inden for design, fremstilling og markedsføring af løsninger til vask og vedligeholdelse af køretøjer.
Med 75 års erfaring mestrer ISTOBAL kunsten at udnytte innovation og den nyeste nye teknologi til at levere produkter og serviceydelser, der skaber høj lønsomhed for bilvaskeindustrien, inden for forskellige sektorer.
På verdensplan er vi mere end 1.000 ansatte. I Danmark er vi 55 engagerede og rare medarbejdere.