Gynækologisk Klinik Billund v/Speciallæge Micha Bank Hornstrup
Billund

Jordemoder eller social- og sundhedsassistent

Ny kollega søges til vores lille velfungerende team bestående af en gynækolog og 2 jordemødre. I klinikken udredes og behandles mange almen gynækologiske problemstillinger, tidlige graviditetsproblematikker og der foretages medicinsk abort samt på sigt inseminationsbehandling.

Det er vigtigt, at du er professionel, imødekommende og serviceminded i mødet med patienterne og tager dit gode humør med på arbejdet. Vi er afhængige af, at du er en teamspiller, er fleksibel og tager det kollegiale ansvar seriøst.

Erfaring inden for gynækologi eller fertilitet er en fordel men ikke et krav. Dine dansk- og engelskkundskaber skal være flydende.

Med patienten i centrum lægger vi stor vægt på vores værdier; ordentlighed, harmoni og nærvær. Inden for hver vores område arbejder vi efter højeste standard, da alle opgaver er essentielle for succes i såvel patientbehandlingen som i driften og kollegialt.

Som ansat samarbejder man på lige fod med de 2 jordemødre om alle ikke lægespecifikke opgaver, så arbejdet er varierende. Du vil få en gradvis oplæring i et tempo, der passer til dig. Jobbet indebærer:

Patientkontakt - Du vil have direkte kontakt til patienterne i dine egne konsultationer, i telefonen og som assistent for gynækologen. I konsultationerne ser du kontroller, abortpatienter og på sigt fertilitetspatienter. I nogen grad indgår ultralydsscanning og ved behov bliver du oplært. Speciallægen superviserer ved selvstændige konsultationer.

Kontorarbejde – Opgaven er alsidig, og man deler den med det øvrige personale. Den indeholder f.eks. besvarelse af telefon og booking, gennemgang af henvisninger og opfølgning/sikring af forskellige procedurer. Der skal bestilles varer og sørges for kommunikation med samarbejdspartnere mv.

Praktisk arbejde - Som assistent for gynækologen forbereder man og er tilstede under konsultationerne, hvor man går til hånde, støtter patienten og samler op på standardinformationer. Man ordner instrumenter og håndterer prøver. Der er både tale om almindelige gynækologiske undersøgelser, mindre operationer og fertilitetsudredning. Uden for konsultationsrummet skal der vaskes kliniktøj, rengøres skabe (ikke almindelig rengøring) og udføres lignende opgaver.

Praktisk

  • Arbejdstid gennemsnitlig 30 timer/uge i tidsrummet 8.00-15.00 (tirsdag kan være til 18.00).
  • Fri 2 fredage pr. måned.
  • Klinikken er som udgangspunkt lukket weekend/helligdage.
  • Aktuelt ligger størstedelen af klinikkens ferie i skolernes ferie.
  • Løn og ansættelse efter overenskomst med PLA/HK
  • Der vil blive indhentet børne- og politiattest og, efter accept, referencer.
  • Har du spørgsmål omk. jobbet, kan du stile en mail til micha@gynbillund.dk
  • Ansøgning via knappen ”Ansøg”. Vedhæft motiveret ansøgning og CV.
  • Samtaler vil blive afholdt fortløbende.
  • Samtaler vil dog finde sted fortløbende til den rette medarbejder er fundet.
  • Ansættelse hurtigst muligt, efter aftale.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Micha Bank Hornstrup

Gynækologisk Klinik Billund v/ Speciallæge Micha Bank Hornstrup

Granvej 2E, 2

7190 Billund

T. 69141405

E. micha@gynbillund.dk

CVR nr. 37158046

www.gynbillund.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.