Dansk Gummi Industri
Kolding

Industritekniker eller tillært drejer

Vil du være en del af et stærkt team? Søg stillingen som industritekniker eller tillært drejer til drejning af valser i små seriestørrelser med belægning af PUR og gummimaterialer.

Kan du opfylde følgende krav?

  • Du har erfaring med drejning og evnen til at læse maskintegninger.
  • Du skal kunne læse og forstå dansk, da alle arbejdsinstruktioner og al kommunikation foregår på dansk.

Du vil passe godt i vores team, hvis:

  • Du er en god kollega, der er positiv af natur og bidrager til den gode stemning.
  • Du arbejder struktureret og har ordenssans.
  • Du sætter en ære i at færdiggøre opgaverne til tiden med høj kvalitet. Kort leveringstid er i høj grad medvirkende til at kunderne vælger os.
  • Du ønsker en længerevarende ansættelse.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og alsidigt job i en vækstorienteret produktionsvirksomhed med stolte håndværksmæssige traditioner.
  • Gode kolleger og et uformelt arbejdsmiljø.
  • Grundig oplæring og relevant efteruddannelse.
  • 37 timers arbejdsuge på daghold.
  • Et lyst og venligt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på orden og rengøring.
  • Løn og pension, der matcher dine kvalifikationer og kompetencer.

Ansøgning og tiltrædelse:

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV via linket "Ansøg" her på siden. For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt Bo på tlf. 5172 4772.

Vi ønsker en snarlig tiltrædelse og afholder derfor løbende samtaler.


Virksomheden:

Dansk Gummi industri er i dag en topmoderne virksomhed og markedsledende leverandør af specialudviklede løsninger inden for gummi og polyurethan.

Virksomhedens lange historie og trofaste medarbejdere, sikrer en unik knowhow, stor erfaring og innovative løsninger til brancher som vindenergi, fødevaresektoren og maskinindustrien.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.