
Erfaren projektleder søges til fast stilling i anlægsgartnervirksomhed
Arbejdssted: Kontor i udkanten af Jyderup med projekter på hele Sjælland inkl. København.
Er du en stærk projektleder med sans for struktur, planlægning og optimering – og motiveres du af ansvar og udvikling? Så er det måske dig, vi leder efter som ny projektleder hos AS Nielsen Anlæg ApS.
Om AS Nielsen Anlæg ApS:
AS Nielsen har eksisteret i 20 år og er blevet drevet af Allan Nielsen. I september 2024 opkøbte Valdemar Højland virksomheden og kører det videre i samme sjæl og ånd med de samme medarbejdere, struktur og kunder. Vi er 5 anlægsgartnere, tre grå og to grønne. Valdemar Højland driver også virksomheden Entreprenør og aut. kloakmester Valdemar Højland ApS, så der vil være tæt samarbejde med Valdemar og kollegaer fra denne virksomhed. Vi udfører således anlægsprojekter for offentlige, erhverv og private bygherre. Samtidig er der op til flere vedligeholdelsesaftaler med foreninger.
Om Stillingen
Du vil komme til at agere som repræsentant for virksomheden og have daglig omgang med bygherre, kunder, andre byggeledere og ikke mindst dine kollegaer på de forskellige pladser.
Du vil sammen med Valdemar Højland komme til at have ansvar for den daglige drift, styring af mandskab og materiel, bestilling af materialer, projektgranskning og opdatering af projektændringer mv., aftaler omkring ekstraarbejde og økonomi, samt deltagelse i udarbejdelse af tilbud.
Derudover skal du være med til at sikre høj kvalitet af udført arbejde og kvalitetssikring af arbejdet.
Vi tilbyder:
- Et spændende job med stor variation og flad struktur
- God mulighed for indflydelse på dine egne opgaver og arbejdstid
- Et stærkt fællesskab
- Personalearrangementer i løbet af året
- Løn efter kvalifikationer, samt pensionsordning hos PFA
- Mulighed for personlig udvikling, samt medvirken til udvikling af et firma i vækst.
Faglige kvalifikationer:
- Du er udlært anlægsgartner, evt. rørlægger og/eller kloakmester
- Du har bred erfaring med anlægsarbejde både som grå og grøn og ikke mindst flere års praktisk erfaring
- Du er udadvendt og har en naturlig autoritet og kan kommunikere klart og tydeligt i både tale og på skrift
- Du er beslutningsdygtig og kan tage ansvar
- Du har drive, og er proaktiv i din tankegang til planlægning og udførsel af arbejdet
- Du ser løsninger frem for problemer med positiv tankegang
- Du er vant til at arbejde med it og byggestyring via systemerne som byggeprojekt, I-binder, A-joure og Dalux
- Du har kørekort, der er mulighed for firmabil
- Sætter en ære i at få afsluttet projekter til aftalt tid og kvalitet.
- Du er god til at have overblik og vant til at have mange bolde i luften i en travl hverdag.
Få mere at vide:
Kontakt Valdemar Højland på tlf. 2334 3861 og hør nærmere om stillingen og mulighederne for dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.