Isager ApS
Bindslev

Kok til café Skolekøkkenet

Hvem er vi?

Isager Aps er et familieejet firma, der holder til i den nedlagte folkeskole i den hyggelige landsby, Tversted, hvor vi har skabt et lille univers der tager udgangspunkt i garn og strik. Vi sælger design og højkvalitetsgarn til garnbutikker over det meste af verden og i vores egen detailbutik. Skolen har også gæstehuse til kursister og ved siden af skolen ligger mini-spinderiet, Uldens Hus, der producerer garn og formidler viden om uld. Skolen har også en Kulturforening, der arrangerer fælles sang, film, koncerter med meget mere.

Café Skolekøkkenet

Vi åbnede Skolekøkkenet i det nye format i 2023. Vi elsker køkkenet, Tversted og skolen. Det gør vores gæster også.

Nu er vi kommet til et punkt, hvor vi siger mere nej end ja. Vi elsker at sige ja, så derfor har vi brug for endnu en uddannet kok i vores køkken.

Vores køkken tager udgangspunkt i de bæredygtige principper, og vi handler ved lokale leverandører, så vidt det er muligt.

Har du lyst til at være med i den fortsatte udvikling af Skolekøkkenet i en spændende retning, og elsker du at møde op med en god energi, så mangler vi dig.

Jobbet og opgaverne

Du bliver en del af et team, der skal servicere og udvikle videre på det kundegrundlag, der er opbygget.

Igennem året har vi grupper af kursister på fuld forplejning; endagskursister og butikskunder til frokost og kaffe/kage, og kunder der kommer udefra for at nyde vores lækre surdejsbrød og frokoster primært i weekender. Herudover er der forskellige arrangementer i løbet af året.

Praktisk

Vi håber på, at vores kommende kok kan starte 1. juni 2025 eller før. Der afholdes samtaler løbende.

Har du lyst til at høre mere om stillingen og mulighederne, er du velkommen til at kontakte: Marianne Isager, mi@isagerstrik.dk.

Arbejdssted: Skolevej 11-13, Tversted, 9881 Bindslev.

Arbejdstid: Fuld tid med regelmæssig weekendarbejde og periodevis aftenarbejde.

Ansøgningsfrist: Løbende.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.