Gate Gourmet Denmark
Kastrup

Kok

Skal din mad ud at flyve?

Er du uddannet inden for gastronomi (kok, smørrebrødsjomfru, cater), og elsker du at lave mad? Kan du se dig selv arbejde i et internationalt miljø, hvor tempoet og humøret er højt, og dagligdagen er varieret? Så passer vi måske rigtig godt sammen.

Som kok i Gategourmet får du en stor spændvidde i opgaverne – og du kommer rundt i alle verdensdeles køkkener med et varieret udvalg af råvarer fra hele verden. Vi tilbereder alt fra simple menuer til Michelin-menuer – alt efter hvad den enkelte kunde ønsker. Vi har blandt andet arbejdet med udvikling af indiske desserter baseret på ris og kokosmælk, klassisk omelet fra bunden og menuer, der er udarbejdet af danske Michelin-kokke. Vi tilbyder også kunderne ”special meals” med fokus på allergener eller andre særlige behov.

Vi har ”højt til loftet” – der er brug for dine faglige kompetencer både til at udfylde de rammer, vi arbejder i, men også til at kunne træffe selvstændige beslutninger, når dette er påkrævet.

Alt dette får du inden for attraktive arbejdstider, som vil ligge i tidsrummet 06.00 – 16.00 alle ugens dage. Du har altså ikke aftenvagter, og du har fri hver anden weekend.

Så har du fået nok af lange aftenvagter og stresset a la carte, eller har du bare lyst til at prøve noget nyt, er dette måske jobbet for dig.

Jobbet

Du vil være medansvarlig for den daglige tilberedning af mad til vores kunder i Københavns Lufthavn. Din primære opgave bliver at sikre, at opgaverne bliver udført rettidigt, med stort fokus på hygiejne og i høj kvalitet, uanset om du tilbereder Economy, Business eller First Class meals.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et job i en visionær og stærk virksomhed med den ”puls”, der følger med at være en del af lufthavnsmiljøet. Vi lægger vægt på, at alle er kollegaer og arbejder på lige fod for at opnå vores fælles mål. Vi ser muligheder fremfor begrænsninger, og du får en spændende og afvekslende hverdag, hvor dine kompetencer kommer godt i spil.

Du vil arbejde i et sikkert arbejdsmiljø i en uformel organisation med gode rammer til at udvikle dig.

Gategourmet er en del af gategroup, som er en ledende global virksomhed i vækst (www.gategroup.com). På gategroups hjemmeside kan du læse om vores historie, vores kulinariske og forretningsmæssige visioner, se hvor på verdenskortet, vi er og meget, meget mere.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet kok, smørrebrødsjomfru eller cater
  • Er mødestabil og fleksibel
  • Er omstillingsparat og god til at bevare overblikket
  • Kan arbejde selvstændigt, men også være en god holdspiller
  • Har en generel positiv indstilling og er imødekommende

Det er et krav, at du

  • Arbejder struktureret og målrettet med dine opgaver
  • Taler og forstår et af de skandinaviske sprog
  • Kan blive sikkerhedsgodkendt og fremvise straffeattest

Tiltrædelse

Hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist

Vi afholder interviews og ansætter løbende og anbefaler, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Paulsen, Souschef på JPaulsen@gategroup.com eller 52210574.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning via knappen ”Ansøg”.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.