Nordic Microbes A/S
Odense C

Laborant til mikrobiologisk QC

Har du erfaring med kvalitetskontrol og mikrobiologiske metoder?

Brænder du for den grønne omstilling, og har du lyst til at gøre en forskel i vores fødevareproduktion?

Så er du måske vores nye kollega!

Nordic microbes A/S er en dansk biotekvirksomhed. Vi udvikler effektive, mikrobiologiske produkter til landbruget, der kan erstatte pesticider og kunstgødning, og hjælpe landmændene med den grønne omstilling. Vores vision er en fremtid, hvor landbrug er rentabelt, produktivt og godt for vores klima, miljø og sundhed. Vi er et team på 22 medarbejdere med forskellige baggrunde inden for landbrug, fødevareteknologi, mikrobiologi, ingeniørvidenskab og salg. Vores første produkt, SeedSpeed®, blev lanceret i foråret 2023, og vi har flere nye produkter på vej de kommende år.

Du bliver en del af vores produktions- og procesudviklingsafdeling, hvor du får en vigtig rolle med fokus på kvalitetskontrol. Du kommer til at udføre rutinemæssige tests på de ugentlige batches, der produceres på vores interne pilotanlæg, og bidrager dermed direkte til den løbende udvikling og optimering af vores produktportefølje. Du bliver en del af et engageret team med ingeniører, en procesoperatør og en mikrobiolog – og du vil samtidig have tæt samarbejde med vores mikrobiologiske R&D-afdeling. Stillingen er ideel for dig, der trives med struktur og finder motivation i at levere præcise resultater i et dynamisk udviklingsmiljø.

Ansvarsområder

  • Analyse af prøver fra forskellige procestrin i vores produktionsproces herunder bl.a.
  • Formulering og klargøring af produkt fra vores pilotanlæg til forsøg i marken
  • Bidrage til den daglige drift i laboratoriet

Kvalifikationer

  • Uddannet laborant, gerne med erfaring fra en lignende stilling
  • Kendskab til arbejde med kvalitetskontrol inden for mikrobiologi
  • Du har stærke laboratorietekniske færdigheder, herunder aseptisk/sterilteknik
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med de metoder nævnt under ansvarsområdet
  • Behersker dansk i skrift og tale samt engelsk på brugerniveau

Som person trives du med faste rammer og opgaver, hvor struktur og grundighed er i højsædet. Du har sans for detaljen og finder tilfredshed i at sikre, at arbejdet bliver udført korrekt og systematisk – hver gang. Du er samtidig en holdspiller, der bidrager til det gode samarbejde i teamet med en positiv og hjælpsom tilgang.

Du arbejder systematisk, sikkert og har forståelse for vigtigheden af at følge en analyseforskrift.

Hvorfor vælge Nordic microbes?

  • Du bliver en del af en innovativ virksomhed, der er førende i den grønne omstilling i landbruget.
  • Du får gode kolleger og et positivt arbejdsmiljø.
  • Du får en arbejdsplads med flad ledelsesstruktur, hvor samarbejde og medbestemmelse prioriteres.
  • Du får en arbejdsuge på maksimalt 37 timer, privat sundhedsforsikring og 45 dages betalt ferie/år.
  • Du får muligheder for faglig udvikling.

Søg stillingen

For at ansøge stillingen, bedes du indsende din ansøgning som én samlet PDF-fil, der indeholder:

Send ansøgningen til job@nordicmicrobes.dk hurtigst muligt – vi kalder løbende ind til samtaler. Stillingen er på fuld tid, og tilgængelig fra 1/8-2025. Arbejdsadressen er i Odense, og der er ikke mulighed for faste hjemmearbejdsdage.

Hvis du ønsker at vide mere om os eller stillingen, kan du besøge vores hjemmeside og kontakte Ebbe Fink Andersen på efa@nordicmicrobes.dk eller på 3023 6079.