Østerbro Teater
København Ø

Østerbro Teater søger en handlekraftig marketing lead til forestillinger på Østre Gasværk Teater, REPUBLIQUE / REVOLVER

Vil du styre markedsføringen af tre af Danmarks mest ambitiøse og nyskabende teatre?

Nu kan du blive en del af et fællesskab af dygtige kollegaer med alsidige kompetencer. Vi arbejder sammen for, at vores teatre kan producere de bedste teaterforestillinger og samtidig kan gennemføre mange sideløbende aktiviteter.

Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du som marketing lead vil få en central rolle med en bred pallette af opgaver inden for markedsføring af forestillinger og teatre.

Om jobbet

Som marketing lead har du ansvar for planlægning, eksekvering og evaluering af teatrets marketingindsatser med særligt stort fokus på de store forestillinger på Østre Gasværk Teater. Du skal med sikker hånd kunne navigere i strategi og plan på den lange bane og hurtige, taktiske indsatser, der sikrer, at teatrene og forestillinger konstant er relevante, synlige og til stede i publikums bevidsthed. Marketing lead er en del af det kommercielle team og refererer til teatrets kommercielle chef.

Arbejdsopgaver

  • Planlægning og eksekvering af markedsføringsaktiviteter: Udarbejde og implementere marketingplaner for teatrets forestillinger og aktiviteter, herunder digitale kampagner, trykte materialer og events.
  • Kampagneudvikling: Identificere og udvikle effektive kampagner og indsatser, der kan gennemføres digitalt, på print, outdoor, TV mv.
  • Trend- og markedsanalyse: Overvåge og analysere trends og tendenser inden for scenekunst, kulturforbrug og markedsføring, og omsætte disse indsigter til konkrete handlinger og strategier.
  • Samarbejde og koordinering: Arbejde tæt sammen med teatercheferne, den kommercielle chef og det kommercielle team for at sikre en sammenhængende og effektiv markedsføringsindsats.
  • Budgetstyring: Administrere marketingbudgetter, forhandle med leverandører og samarbejdspartnere for at sikre, at ressourcerne bruges effektivt.
  • Datadrevet markedsføring: Sikre, at markedsføringen er målrettet, effektiv og baseret på data, herunder analyse af kampagneresultater og justering af strategier baseret på disse indsigter.
  • Indholdsproduktion: Udarbejde og redigere indhold til forskellige platforme, herunder annoncetekster, speaks til trailer mv.
  • Eventkoordinering: Planlægge og koordinere markedsføringsrelaterede events og aktiviteter.

Om dig

  • Har solid erfaring med marketing – gerne fra kulturbranchen eller lignende – allerhelst med scenekunst med både kommercielt og kunstnerisk sigte.
  • Har et skarpt, kommercielt blik og stor forståelse for publikumsadfærd og segmentering.
  • Kan balancere planlagte aktiviteter med hurtig og præcis eksekvering.
  • Er en dygtig forhandler og vant til at arbejde med budgetter.
  • Tænker kreativt og har blik for, hvad der virker – både på SoMe, digitalt, på print, outdoor, TV mv.
  • Er stærk kommunikativ – både på dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt.
  • Har erfaring med at drive kampagner og samarbejde med udbydere.
  • Har erfaring med Google Ad Manager.
  • Har erfaring som META-annonceadministrator.
  • Har erfaring med SEO.
  • Har erfaring med google rapportsystemer (GA4)
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med Canva, Tixly, Trello, Zuuvi, Umbraco,

Vi tilbyder

  • En nøgleposition i det kommercielle team på teatret, som samtidig er løbende i kunstnerisk og organisatorisk udvikling
  • En spændende og varieret hverdag med stor indflydelse
  • Et team med stærke interne kompetencer på det grafiske og på SoMe
  • Et kreativt og ambitiøst arbejdsmiljø med højt til loftet og stærk tværfaglighed
  • Mulighed for at sætte markant aftryk på et af Danmarks største og mest nyskabende teatre

Ansøg om jobbet:

Jobbet er en fuldtidsstilling på 37 timer

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 22 til 24. Ansættelsen starter senest den 1. august 2025. Løn og ansættelse efter kvalifikationer.

Spørgsmål til jobbet kan stilles til kommerciel chef Malina Lebrecht Hye: mahy@osterbroteater.dk.

Send gerne snarest muligt og senest den 22. maj din ansøgning og CV til job@osterbroteater.dk.

Ligestilling i alle aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, politisk ståsted, religion, køn, alder og lignende til at søge jobbet.

Østerbro Teater varetager den fælles ledelse og administration af Østre Gasværk Teater og REPUBLIQUE / REVOLVER. Vi er en dynamisk organisation med en fast stab på ca. 35 medarbejdere samt et større antal periodisk ansatte. Teatrets kerneværdier er: Professionalisme, fællesskab, mod og ordentlighed. Vi producerer selv teateroplevelser, og vi samarbejder også med større og mindre etablerede producenter. Vi driver desuden kommerciel virksomhed i form af udlejningsarrangementer mm.

Vi glæder os til at høre fra dig!