
Servicetekniker til Sjælland hos GEZE Danmark Aps
Vil du videreudvikle dine faglige kvalifikationer i en international virksomhed? GEZE Danmark er i udvikling og vi søger derfor en kvalitetsbevidst servicetekniker til regionen Sjælland. Du bliver en del af vores ambitiøse og landsdækkende serviceteam.
GEZE Danmark er eksperter i alle former for automatiske dørsystemer og udfører service, vedligeholdelse og montage af disse i det daglige. Vi har behov for en ekstra kollega og søger derfor en serviceteknikker på Sjælland.
Primære arbejdsopgaver:
- Service- og vedligeholdelse af automatiske døre hos vores kunder på Sjælland.
- Ansvarlig for din egen portefølje af servicekunder hvor du sikrer deres døre og automatikker fungere og er i overensstemmelse med diverse gældende sikkerhedsstandarder.
- Stor kundekontakt – sikre kundetilfredshed.
- God mulighed for at planlægge og strukturere din egen hverdag.
Vi forestiller os, at du kan tilbyde:
- El- eller maskinteknisk baggrund; elektriker, mekaniker, låsesmed eller lignende.
- Gerne erfaring med service og vedligeholdelse af teknisk udstyr.
- Ikke ubekendt med dagligt arbejde gennem IT, da fejlfinding, planlægning og rapportering af arbejdet foregår via IT system på tablet / laptop.
- Du er fleksibel og udadvendt.
- Du sætter ære i at være service- og kundeorienteret.
- Du arbejder flittigt, selvstændig og struktureret.
- Du løser opgaverne grundigt, omhyggeligt, detalje- og løsningsorienteret.
- Du har bopæl på Sjælland.
- Kørekort B (B/E) er et krav.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med meget engagerede kollegaer i et uhøjtideligt miljø.
- Du får et spændende og afvekslende job hvor frihed under ansvar spiller en stor rolle.
- En grundig oplæring af erfaren kollega i de daglige opgaver samt vores produkter og opgavesystem.
- God kollegial support i dagligdagen vedr. tekniske løsninger mm.
- Fuldt udstyret servicebil på gule plader med udkørsel fra privat adresse.
- Konkurrencedygtig løn med pensionsordning og sundhedsforsikring.
- Mobiltelefon og tablet / laptop.
Ansøgning og tiltrædelse:
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Ansøgning med CV bedes sendt via knappen "Ansøg". Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte landechef Søren Jensen på: s.jensen@geze.com
We are GEZE
GEZE er en international virksomhed, der udvikler og producerer innovative løsninger inden for dør-, vindues- og sikkerhedsteknologi. GEZE har et omfattende produktsortiment af automatiske dør- og vinduessystemer, glasskydedøre, sikkerhedssystemer, anlæg til røgudsugning og til naturlig ventilation. GEZE er en tysk familieejet virksomhed med hovedkontor ved Stuttgart. GEZE Danmark er en del af datterselskabet GEZE Scandinavia AB, som består af et team på ca. 60 kollegaer, med salg og service i de nordiske og de baltiske lande. I GEZE Danmark er vi ca. 18 kollegaer og har kontor og lager i Greve, samt udekørende montører i hele landet. Besøg gerne vores hjemmeside, og læs mere om os, www.geze.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.