Rejsekort & Rejseplan A/S
Søborg og mulighed for hjemmearbejde

Forretningskonsulent med fokus på den gode kundeoplevelse

Ser du dig selv som en ivrig forkæmper for brugerne, altid nysgerrig på at undersøge painpoints, og vil du være med til at bygge fremtidens produkter, der skal gøre det nemmere at rejse over hele Danmark, så læs videre.

Vi har rigtig meget brug for en struktureret, engageret og undersøgende forretningskonsulent inden for CX, som kan være drivkraften i at videreudvikle og forbedre brugeroplevelsen på tværs af alle vores produkter.

Hos Rejsekort & Rejseplan arbejder vi hver dag på at gøre kollektiv transport nemmere for alle. Vores digitale løsninger – Rejsebillet, Rejseplanen og Rejsekort som app – bruges af millioner af mennesker, og vi udvikler dem konstant. Vi har netop rundet 1 million brugere i Rejsekort som app og vundet en international pris for Best Passenger Experience Initiative. Det er vi ret stolte af – og vi fejrer vores sejre, store som små.

- Tina Hørbye Christensen, CEO hos Rejsekort & Rejseplan

Her vil du høre hjemme: Strategiprogrammet

Som vores nye CX forretningskonsulent i Strategiprogrammet kommer du til at være en del af vores CX/UX-team. Med dig vil I tælle fem, og I arbejder tæt sammen for at skabe de bedste kundeoplevelser på tværs af alle vores nye produkter. Du bliver også tæt kollega med resten af Strategiprogrammet, der består af 24 medarbejdere, herunder IT-projektledere, forretningsudviklere, UX-designere, PMO-konsulenter og en product manager samt to enhedschefer og en programdirektør. I rollen vil du samarbejde og sparre med de øvrige forretningskonsulenter i enheden og have et bredt samarbejde på tværs af organisationen, med trafikvirksomhederne og vores øvrige interessenter.

Rollen

En af vores CX forretningskonsulenter går på barsel til sommer, og vi vil sørge for, at du kommer godt i gang med stillingen, så du kan være med til at forme den. Konkret arbejder vi med at få endnu flere funktionaliteter på vores app-løsninger. Vi er i gang med at bygge en ny løsning til dem, som ikke kan eller vil bruge en app, og Rejseplanen skal også snart opgraderes. Ud over at forbedre de enkelte løsninger, er vi optagede af at forbedre den samlede kundeoplevelse på tværs af vores voksende produktporteføjle.

Dine primære opgaver

Som vores nye CX forretningskonsulent vil dine opgaver primært være:

  • planlægning og udførelse af brugerundersøgelser: Du vil være ansvarlig for at planlægge, gennemføre og analysere brugerundersøgelser for at forstå brugernes behov og adfærd.
  • analyse og formidling af brugerindsigter: Det er din opgave at analysere resultaterne af brugerundersøgelserne og formidle de vigtigste indsigter på en forståelig og handlingsorienteret måde.
  • kortlægning af brugerrejser: Du vil kortlægge og analysere de forskellige faser i brugernes rejse for at identificere forbedringsmuligheder og optimere kundeoplevelsen.
  • procesledelse: Du vil designe processer, lede og koordinere opgaver og projekter, skabe fremdrift, og sikre den rette interessenthåndtering.
  • facilitering: Du vil facilitere workshops, møder og samarbejder mellem tværfaglige teams for at sikre effektiv vidensdeling og beslutningstagning.
  • sparring og rådgivning: Du fungerer som sparringspartner for både interne og eksterne interessenter, rådgiver om brugerbehov og potentielle løsninger.
  • udarbejdelse af oplæg, notater, guides og vejledninger: Du skal skrive dokumenter, der beskriver brugerbehov, løsninger og kundeoplevelser på en klar og præcis måde. Dette inkluderer oplæg, guides og vejledninger.

Hvem er du?

Vores anden CX forretningskonsulent er rigtig stærk på kvalitative undersøgelser og brugerinddragelse, og derfor har vi brug for dig, der er stærk på undersøgelsesdesign, kvantitative brugerundersøgelser, krydret med en god portion erfaring indenfor facilitering og kommunikation.

Som en del af et synligt kontor får du en central rolle, hvor du sammen med kolleger skal være med til at sikre gode og inkluderende kundeoplevelser. Derfor er det vigtigt, at du er nysgerrig både på forretning og kundebehov og formår at se, hvor det er vigtigt og muligt at sætte ind. Vi lægger vægt på, at du har et stort drive, evner at træffe selvstændige beslutninger og samtidig har modet til at udfordre, dele dine holdninger og introducere nye perspektiver.

Da det er et barselsvikariat, er det vigtigt, at du har den nødvendige erfaring for hurtigt at kunne komme i gang og bidrage i rollen. Du vil derfor kun komme i betragtning til stillingen, hvis du har minimum 5 års erfaring.

Vi forventer, at du:

  • har mindst 5 års erfaring som CX forretningskonsulent eller lignende
  • har konkret erfaring med at udvikle og forbedre kundeoplevelser og lyst til at arbejde med kundeoplevelsen, mens vi udvikler produkterne og skal have alle kunder ombord på nye løsninger
  • er stærk på kommunikation og kan formidle komplekse emner på en letforståelig måde til mange typer af modtagere
  • har kompetencer inden for facilitering, formidling og procesledelse
  • formår at opbygge tillidsfulde relationer og er dygtig til at forstå og varetage dine interessenters behov
  • behersker flydende dansk og engelsk – skriftligt såvel som mundtligt.

Vi ser gerne, at du:

  • har relevant uddannelse, fx Cand. Scient. Soc, Cand. IT, Cand. Scient. Anth.
  • har erfaring med at lave brugerundersøgelser og brugertests
  • har kendskab til digital inklusion og tilgængelighed
  • har kendskab til den kollektive transportsektor eller fra en sammenlignelig sektor
  • bidrager aktivt til at styrke samarbejdet på tværs af organisationen
  • arbejder pragmatisk og løsningsorienteret
  • har gode samarbejdsevner og er god til at give/modtage feedback og sparre med dine kolleger

Hvem er vi?

Hos Rejsekort & Rejseplan arbejder vi hver dag på at gøre kollektiv transport nemmere for alle.

Millioner af rejsende bruger hver dag vores løsninger – Rejsekort som kort, Rejsebillet, Rejseplanen og Rejsekort som app. Vi udvikler konstant vores digitale løsninger, og for nylig rundede vi 10 millioner.

Vi former fremtiden – sammen

Vi står midt i en spændende udvikling og har nedsat en arbejdsgruppe med medarbejdere på tværs af organisationen, der er med til at forme vores fælles vej frem. Har du en idé? Så bring den til bordet – vi eksperimenterer og skaber løsninger i fællesskab. Vi tør eksperimentere og tænke nyt, fordi vi tror på, at fremtidens arbejdsplads ikke skabes ved at gøre det, vi altid har gjort. Vi stræber efter at skabe værdi for både kunder og medarbejdere, og vi arbejder for at gøre det hele lidt mere enkelt og effektivt.

Fleksibilitet i hverdagen

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde, så du kan skabe et balanceret liv mellem arbejde og privatliv. Hos os får du stor frihed til at tilpasse din arbejdsdag, så du kan tage ansvar for din tid og arbejdsopgaver på en måde, der passer bedst til dine behov og dit liv.

En kultur baseret på tillid og ansvar

Vi tror på, at ægte autonomi skaber de bedste resultater. Derfor giver vi alle mulighed for at tage ansvar og handle selvstændigt. Vi har tillid til, at hver enkelt af os bidrager med vores bedste, og vi skaber rammer, der giver plads til det.

Et sted, hvor man bliver lyttet til

Vi tror på, at vi skaber det bedste sammen. Hos os deler vi viden, tager ansvar og lytter til hinanden. Du bliver en del af et fællesskab, hvor der er plads til både initiativ, forskellighed og ærlighed – og hvor vi hele tiden er i bevægelse for at gøre tingene anderledes eller lidt bedre.

Familievenlige rammer

Vi ved, at hverdagen skal hænge sammen. Derfor giver vi dig fleksibilitet med ubegrænsede sygedage for børn, omsorgsdage til børn under 15 år, ekstra fridage til børn under 3 år og betalt barsel.

Gode arbejdsforhold

Vi tilbyder en løn, der matcher dine kvalifikationer, samt en pensionsordning på 15 %, sundhedsforsikring gennem PFA og overenskomster for alle ansatte. Der er kantineordning, massage, gratis parkering, fairtrade kaffe og økologisk frugt. Derudover har vi årlig sommerfest, julefrokost, virksomhedsdag, fredagsbarer og andre interne arrangementer, der styrker fællesskabet i både virksomheden og enheden.

Er du interesseret?

Stillingen som CX forretningskonsulent er et fuldtids barselsvikariat med tiltrædelse snarest muligt og frem til og med juni 2026. Hvis du mener, der er et match mellem os og det job, du søger, så send dit CV (uden billede) sammen med svar på de tre følgende spørgsmål:

  • Hvorfor søger du netop denne stilling?
  • Hvad håber du at blive endnu bedre til i denne rolle?
  • Hvilket projekt eller arbejdsopgave er du mest stolt af, og hvordan er det relevant for denne stilling?

Vi vurderer løbende ansøgninger, og indkalder relevante kandidater til samtale.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte mig: Senior Product Manager, Katrine Maria Krzeminski, kmk@rejsekort.dk, tlf. +45 20 96 06 94.

I forbindelse med ansættelse indhenter vi straffeattest.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.