
Beregner
Haunstrup Isolering søger en dygtig beregner til vores kontor i Sunds.
Er du skarp til tal og har sans for detaljer? Brænder du for at udregne tilbud på en bred vifte af isoleringsprojekter, der både varierer i omfang og kompleksitet? Så er du måske den nye beregner hos Haunstrup Teknisk Isolering.
I stillingen som beregner hos Haunstrup Teknisk Isolering er du en del af en dedikeret tilbudsafdeling. Du vil i samarbejde med kollegaer få ansvaret for at beregne tilbud på vores isoleringsprojekter til vores kunder, både til licitationer og underhåndsbud, der varierer i størrelse.
Du vil have et tæt samarbejde med vores salgsafdeling og projektafdeling samt en tæt dialog med kunder omkring udarbejdelse af tilbud samt opfølgning herpå.
Dine overordnede ansvarsområder
- Beregning af tilbud
- Gennemgang af udbudsmateriale og indhente relevant dokumentation til udarbejdelse af tilbud
- Opmål og kalkulere tilbud
- Indhente tilbud fra underleverandører
- Overdragelse af opgaver til vores projektafdeling
Dine kvalifikationer
Du har gerne en relevant håndværks- eller produktionsmæssig baggrund inden for byggeri eller lignende samt praktisk erfaring med beregning og tilbudsgivning. Din uddannelsesmæssige baggrund er bygningskonstruktør, byggetekniker, vvs-tekniker eller anden relevant håndværksmæssig uddannelse. Det eneste, vi kræver af dig, er, at du er en erfaren bruger af MS Office-pakken, generelt en god IT-forståelse og herunder gerne erfaring med beregningsprogrammer og ERP-systemer. Du taler og skriver dansk og har forståelse for engelsk.
Vi tilbyder
Du vil som beregner hos Haunstrup Teknisk Isolering få stor indflydelse på egen hverdag, hvor der er gode udviklingsmuligheder. Du vil få gode kollegaer, et godt sammenhold og en uhøjtidelig atmosfære, hvor kvalitet, loyalitet, og udvikling er i højsædet. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer.
Er du interesseret i at høre mere om jobbet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rene Jensen på telefon 4138 2660 eller på mail rej@haunstrup-isolering.dk
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV på mail rej@haunstrup-isolering.dk senest den 25. maj 2025. Stilling ønskes tiltrådt snarest muligt. Vi holder ansættelsessamtaler løbende i rekrutteringsforløbet. Al henvendelse bliver behandlet fortroligt.
Haunstrup Isolering har siden 1978 løst tekniske isoleringsopgaver af høj kvalitet. Gennem årene har vi samlet en unik specialviden og erfaring inden for vvs, ventilation og industri. Vi beskæftiger i dag omkring 50 medarbejdere. Læs mere på www.haunstrup-isolering.dk