LOXAM A/S

Montør søges til udlejningsvirksomhed i vækst, LOXAM A/S, Moduler i Køge

Er du den fleksible og praktisk anlagt tømrer, så er du måske den medarbejder, vi søger?

Vi har rigtig travlt og søger derfor en dygtig og engageret kollega, der kan løse håndværksmæssige opgaver indenfor klargøring, vedligeholdelse og reparation af moduler/letvogne. Så gerne en ny kollega der har en håndværksmæssig baggrund, eller en der har det rigtige håndelag, og sætter en ære i at tingene er i orden. Herudover forventer vi, at vores medarbejder deltager i de daglige opgaver på lige fod, med de andre kolleger i afdelingen.

Arbejdsopgaverne vil være:

  • Klargøring af moduler til udlejning.
  • Udførelse af reparation og vedligeholdelsesopgaver.
  • Være koordinerende sammen med værkstedsleder, i forbindelse med de enkelte opgaver.
  • Ad hoc-opgaver på pladsen.

Din indgangsvinkel til jobbet kan være mange, vigtigst er, at du er super-praktisk anlagt og har hænderne ordentlig skruet på. Desuden forestiller vi os, at du har/er:

  • En robust og tillidsvækkende tilgang til dagligdagen
  • Teamspiller og mødestabil
  • God til at planlægge dine arbejdsopgaver
  • God til at holde orden og skabe struktur omkring dig
  • Selvkørende og løsningsorienteret
  • Kørekort B og truckcertifikat er ønskeligt

Vi tilbyder…

Et job i en spændende international virksomhed. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er en positiv og humoristisk omgangstone. Aktivitetsniveauet er højt og vi går ikke på kompromis med kvalitet eller service. Vi er et velfungerende team, med højt til loftet og fokus på at levere fantastisk kundeservice. Vi arbejder sammen om at nå opgaverne og alle medarbejdere bidrager til god drift i afdelingen.

Åbningstiden: kl. 06:00 – 16:00 (15:00 fredage) og din arbejdstid vil som udgangspunkt være fordelt i dette tidsrum. Din arbejdstid kan gå ud over disse åbningstider, men er planlagt til 37 timer om ugen.

Vores pensionsordning indeholder sundhedsforsikring og lønnen er efter kvalifikationer.

Arbejdssted: Mimersvej 2, 4600 Køge.

Tiltrædelse: Hurtigst mulig, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Ansøgningsfrist: 8. maj 2025, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Du bedes fremsende en ansøgning og CV via ansøgningsknappen nedenfor.

Kontakt: Spørgsmål ang. stillingen kan rettes til Produktionsleder Michael Jørgensen på tlf. 23 60 63 55.


LOXAM er Europas største udlejer af maskiner, jord- og anlægsmateriel, lifte, liftvogne, moduler og skurvogne. Vi leverer til bygge- og anlægssektoren, industrien, den offentlige sektor, servicesektoren og til private. LOXAM har 30 afdelinger i Danmark med ca. 350 medarbejdere og en materielportefølje på mere end 17.000 enheder. LOXAM er til stede i 22 lande og koncernen beskæftiger ca. 11.000 medarbejdere.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.