ABA Teknik
Glostrup
Jobindex søger for ABA Teknik

Sikringstekniker – fokusér på ABA og AVA

Der er ikke mange virksomheder i Danmark, der udelukkende arbejder med ABA og AVA. Men vi er en af dem.

Og i modsætning til nogle af de andre, er vi i en størrelse, hvor alle kender alle.

Du kommer hele vejen rundt om ABA – fra helt små til større opgaver. Her er du ikke et nummer i rækken. Vi tager os af vores medarbejdere og sørger bl.a. for noget godt grej i hverdagen.

- CEO Christian Amstrup

Velkommen til ABA Teknik

Vi har base i Glostrup og arbejder for højere brandsikkerhed ved at tilbyde erhvervskunder brandalarmer, tale/tone varsling og ABDL-døre. Desuden har vi vores søstervirksomhed Amstrup Sikring, som står for elektronisk tyverisikring. Til sammen er vi 20 kolleger. Du bliver en del af et team på 6 kollegaer i ABA Teknik, som du kan sparre med i hverdagen.

Når du starter, står vi klar med oplæring, og med små sociale tiltag i arbejdstiden sørger vi for, at vi alle kender hinanden.

Løs opgaver inden for ABA og AVA

Din dag starter omkring kl. 7. Vi har flere kolleger, som kan lide at starte allerede kl. 6, og det skal der også være plads til.

Typisk kører du ud hjemmefra i firmabilen, og så venter både små og store opgaver ude hos kunderne. Nogle opgaver er time til time, mens andre er dag til dag. De kommer i vores ordresystem på din telefon. Og du vil være i løbende kontakt med vores to overmontører, som du refererer til i hverdagen, for at koordinere.

Du kommer hele vejen rundt om ABA og AVA gennem:

  • vedligehold
  • service
  • akutte sager
  • programmering af nye installationer
  • idriftsættelse

Erfaring som sikringstekniker inden for ABA

Nogle gange er du alene hos kunden, så det kræver, at du kan tage dialogen og følge opgaven til dørs på egen hånd. Ellers forestiller vi os, at du:

  • er uddannet elektriker, men du kan også have en el-teknisk baggrund, hvor du har lavet installationer
  • kan programmere og sætte ABA-anlæg i drift – det er en vigtig del af jobbet og en forudsætning for at komme i betragtning
  • har taget ABA 1 og 2
  • har kørekort.

Klar til en alarmerende god hverdag?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Sarah Baagø-Tantholdt på 7245 9658 eller mail saju@jobindex.dk

Send bare dit CV med relevant erfaring allerede i dag via nedenstående link og senest den 4. juni 2025.

Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning.
Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Dit rekrutteringsforløb med Jobindex

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Vi læser de indkomne ansøgninger igennem og overdrager løbende relevante kandidater til virksomheden. Du kan læse om vores rekrutteringsproces på siden Rekrutteringsforløb.