
Driftsleder – som kan holde fast, når det ind imellem går stærkt
Går du til hver eneste opgave med engagement og grundighed? Og vil du være en del af en global logistik- og frysehusvirksomhed i rygende udvikling?
Til vores afdeling i Vejle, søger vi en serviceminded og ansvarsbevidst driftsleder til at varetage administrative opgaver indenfor lagerdriften.
Dine arbejdsopgaver vil være:
- Planlægning af daglig lagerdrift, herunder optimal bemanding og fordeling af arbejdsopgaver
- Personaleledelse
- Ansvar for at sikre opnåelse af aftalte mål (KPI) for lagerpersonalet
- Opdatering af systemet ifm. ordrebehandling
- Koordinering af chaufførhenvendelser, herunder sikre de korrekte papirer bliver udleveret
- Reklamationsbehandling
- Diverse opfølgningsopgaver og ad hoc-opgaver
Kvalifikationer:
- Arbejder struktureret og detaljeorienteret og følger opgaverne proaktivt til dørs
- Er nysgerrig og ivrig efter at finde nye metoder til at styrke både kvalitet og effektivitet
- Du har et godt overblik og arbejder selvstændigt med opgaverne
- Du indgår i et større team, så du er en teamplayer der er god til at skabe gode relationer
- Har erfaring med ledelse fra en tidligere stilling
- Du har udpræget flair for IT-systemer. Gerne med kendskab til Dynamics 365
- Har du erfaring i at arbejde med LEAN er det en fordel
- Indehaver af truckkort
- Erfaring med lagerdrift foretrækkes
Vi tilbyder:
Vi kan tilbyde en spændende stilling i et frysehus i vækst, hvor 2 dage sjældent er ens, hvor vi har en uformel tone og ser humor som et bærende element. Vi har fokus på lederudvikling og vores organisation er under forandring, hvorfor der er alle muligheder for selv at påvirke din stilling fremadrettet. Vi vægter godt arbejdsmiljø, både det fysiske såvel som det psykiske, hvor vores mål er at skabe den bedste arbejdsplads for alle. Du vil blive godt oplært i alle drift processer, for at kunne servicere alle aspekter af driften.
Stillingen er en fuldtidsstilling hvor arbejdstiden primært vil være kl. 12:00 – 20:00, men med mulighed for fleksibilitet.
Kontakt:
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, send da din ansøgning og CV til os. Vi ønsker ansættelse så hurtigt som muligt, men venter gerne på den rette. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jes Hansen på mobil 25 10 24 50.
Om Lineage
Lineage er verdens største og mest innovative virksomhed indenfor køle- og frysehushandling og temperaturreguleret logistik. Lineage har over en mia. kubikmeter fryse- og kølekapicitet på 400 lokationer med 26.000 medarbejdere. Vi er til stede i Europa med regionalt hovedkvarter i Amsterdam, Holland, og har placeringer i lande som Holland, Belgien, Storbritannien, Polen, Danmark, Norge, Spanien, Italien, Tyskland og Frankrig. Læs mere om os på www.onelineage.com.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.