
Kundekontaktansvarlig (CRM)
Er du god til mennesker? Kan du gøre komplekse budskaber enkle og forståelige? Motiveres du af at gøre en forskel, og vil du være en del af en IT- virksomhed på en ambitiøs vækstrejse? Så er du måske vores nye kollega!
Om stillingen
Du vil komme til at indgå i et stærkt salgsteam med engagerede kollegaer, som dagligt har kontakt til vores kunder i hele Danmark. Du får en udadvendt jobfunktion med rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.
Dine primære arbejdsopgaver bliver, at:
- Vedligeholde og udvikle vores relation og kommunikation med vores eksisterende kunder.
- Rådgive og supportere Comby´s kunder.
- Afklare og koordinere den rette ”hjælp” til vores kunder, ved brug af vores løsninger og konsulenter.
- Kort sagt: Du skal sikre, at vi har en glad kunde og et velfungerende samarbejde
Hvem er du?
Du er serviceorienteret og forstår at sætte kunden i fokus. Du har lysten til at tilegne dig ny viden, og omsætte den i praksis hos vores kunder. Du er struktureret og god til at have mange opgaver i luften. Du er udadvendt og god til at kommunikerer klart og tydeligt – både i tale og på skrift.
Vi ser desuden gerne, at du har:
- Erfaring med service og kundekontakt via telefon, samt på skrift.
- Et stort drive og motivation for at skabe relationer igennem den gode kundeoplevelse.
- En positiv indstilling overfor både kunder og kollegaer.
Dine personlige egenskaber er også vigtige. Vi forventer, at:
- Du har gode kommunikative evner, du er positiv og god til at lytte. Du har ja-hatten på, talegaverne i orden og er glad for at tale med mennesker.
- Du er struktureret og detaljeorienteret. Du er glad for orden og struktur i din hverdag. Du er god til at overholde deadlines og formår samtidig at have øje for detaljen.
- Du har gåpåmod og motiveres af resultater.
Vi tilbyder
Du får ansvar og masser af muligheder for at udnytte dine kompetencer fuldt ud i et spændende job blandt over 60 engagerede kolleger i Slagelse, Albertslund og i Nuuk.
Vi lægger stor vægt på et uformelt, sjovt og lærerigt arbejdsmiljø med mulighed for at få indflydelse, og hvor der er rig lejlighed til både faglig og personlig udvikling.
Lønpakken bliver forhandlet på baggrund af dine kvalifikationer og kompetencer.
Udover basislønnen tilbyder vi pensionsordning, sundhedsforsikring, og frokostordning. Derudover har vi jævnligt sociale arrangementer for dem, der har tid og lyst – alt fra gaming, brætspil til fredagsbar og movie nights.
Praktiske detaljer
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med fleksible arbejdstider, som vi ønsker besat hurtigst muligt. Du kommer til at sidde på vores kontor i Slagelse.
Kunne du tænke dig at blive en del af Comby-teamet, så send din ansøgning og dit CV i PDF-format.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.