
Produktionsplanlægger til producent af ekstraordinært tandlægeudstyr
Har du erfaringen til at planlægge og afvikle vores produktionsordrer? Og vil du arbejde i en dansk virksomhed, der producerer markedsledende tandlægeudstyr til hele verden?
Velkommen til XO CARE A/S
Vi er en ledende dansk producent af high-end tandlægestole og -udstyr, med 65 fuldtidsansatte, som beskæftiger os med udvikling, produktion og salg. Vores produkter udnytter den nyeste teknologi inden for tandlægeindustrien og har vundet flere designpriser. Læs mere om os her.
Få en central rolle i produktionsplanlægningen
Din hverdag er i vores område Supply Chain og Produktionsplanlægning, hvor du samarbejder tæt med kolleger inden for indkøb, produktion og ERP. Du kan se frem til at:
- planlægge og afvikle produktionsordrer for at sikre rettidig levering af salgsordrer
- sikre tilgængelighed af kritiske reservedele
- deltage i produktionsopfølgningsmøder og optimere ERP-system
- samarbejde med Kundeservice, Lager og Indkøb.
Du bliver naturligvis klædt ordentligt på til opgaven, og vi ser frem til at byde dig velkommen i smukke omgivelser på Usserød Mølle, hvor vi har til huse.
Et professionelt og imødekommende team i den gamle mølle
Vi har en god kultur og et stærkt sammenhold, hvor fællesskabet bidrager til at lave markedets bedste tandlægeunits. Jeg mener, at vi som mindre virksomhed formår at skabe et professionelt miljø i en flad struktur. – samtidig med at vi har det sjovt.
Du kan se frem til at arbejde i unikke omgivelser i den gamle mølle i Hørsholm. Her spiser vi en god frokost sammen hver dag, og i løbet af året har vi en personaleforening, der sørger for fester og sammenkomster.
Erfaren produktionsplanlægger med godt overblik
Du har god erfaring fra en lignende stilling som produktionsplanlægger eller lignende, fra en produktionsvirksomhed.
- Du har erfaring i at arbejde med ERP-systemer – vi anvender Axapta 2009 (Microsoft Dynamics).
- Du formulerer dig godt på både dansk og engelsk, da aftaler med leverandører kan være på engelsk.
- Det er vigtigt, at du trives som midtpunkt for mange kolleger, der har forespørgsler og brug for din viden.
Interesseret?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent Sarah Tantholdt hos Jobindex på 72 45 96 58 eller mail saju@jobindex.dk
I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via nedenstående link, allerede i dag og senest den 6. maj 2025 Til gengæld vil vi gerne bede dig om at beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet.
CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, Vi holder samtaler løbende og slår til, når den rette kollega dukker op.
Vores jobannoncer bliver automatisk genoprykket, indtil stillingen tages offline - det er derfor ikke det samme som, at stillingen bliver genopslået.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.