
Nordic Wing søger en embedded softwareudvikler
Har du lyst til at arbejde med spændende teknologi i en innovativ virksomhed? Vil du være med til at udvikle dronesystemer til forsvarsindustrien? Så er chancen her!
Nordic Wing søger en passioneret softwareudvikler med erfaring indenfor embedded systemer og real-time software til vores udviklingsafdeling. Du vil være med til at bidrage med vedligehold og udvikling af vores fastvingede droner til efterretnings-, overvågnings- og rekognosceringsmissioner.
Om rollen:
Du bliver en del af et lille softwareteam, hvor du får en vigtig rolle i udviklingen af UAV navigations- og kontrolsystemer. Softwareteamet er en del af vores samlede udviklingsafdeling, som bidrager til udviklingen af software-, elektronik og mekanikløsninger til droner. I rollen vil du blandt andet arbejde med ARDUPilot open-source software kørende på flycomputeren, samt tage ansvar for både softwareudvikling og -vedligehold af vores produkter.
Primære arbejdsopgaver:
- Embedded software-udvikling og vedligehold af Nordic Wings produkter i henhold til produktudviklingsplan
- Analyse og design af nye produkter og features, herunder simulering og testflyvning af prototyper
- Bug fixing af indkomne fejl og implementering af løsninger
- Test og dokumentation af eget arbejde
- Arbejde med real-time embedded software og interfacing med sensorer og aktuatorer
- Udvikling og integration af embedded kommunikationsprotokoller som MAVLink
Personlige egenskaber:
- Gode samarbejdsevner, da der for rollen er en bred kontaktflade i teamet
- Hurtigt opfattende, hvor du formår at bevare overblikket og sikre fremdrift
- Omstillingsparat og løsningsorienteret med et fokus på slutbrugeroplevelsen
- Proaktiv og selvkørende med øje for detaljen, så udviklingen lever op til markedskrav
Kvalifikationer:
- Relevant videregående uddannelse indenfor software, elektronik eller et relateret område
- Erfaring med C++, embedded systemer og real-time softwareudvikling
- Erfaring fra arbejde i en udviklingsafdeling, gerne i en startup virksomhed
- Kendskab til ARDUPilot og MAVLink er en fordel
- Evne til at arbejde struktureret og dokumentere egne løsninger
- Sprog: Engelsk er et krav, og gerne dansk
Værktøjer vi anvender:
- Embedded C++
- Windows og Linux-miljøer
- WAF build system
- Asana
- Git
- MAVLink
- ARDUPilot
Vi tilbyder:
- Et uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for at præge udviklingen af vores produkter
- Et fladt organisationshierarki, hvor dine ideer bliver hørt
- Mulighed for at bidrage til fremtidens UAV-teknologi i et innovativt team
Lyder det som noget for dig? Så upload en kort ansøgning og CV via Quick Apply. Ansøg hurtigst muligt - samtaler vil blive afholdt løbende.
Arbejdstid: 37 timer om ugen.
Arbejdsplads: Hangarvej 2, 3500 Værløse. Vi arbejder on-site.
Startdato: Så hurtigt som muligt.
Løn: I henhold til kvalifikationer.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.