A-J Rådgivende Ingeniører Aps
Slagelse og mulighed for hjemmearbejde
Jobindex recruiting on behalf of A-J Rådgivende Ingeniører Aps

Konstruktionsingeniør – form din alsidige hverdag hos os

Vil du være inde over alt fra skitseforslag til fagtilsyn med det færdige projekt? Og vil du arbejde med både nybyg og renovering af boliger, udbedring af større skader for forsikringsselskaber og små ombygninger i private hjem?

Så kom og vær med til at forme både din egen stilling og arbejdsgangen i en mindre virksomhed, der vækster med omtanke.

Vi går op i at have en arbejdsdag, der er fagligt spændende, og hvor man også bliver tanket op på den sociale konto. Og så siger jeg hellere nej til opgaver end at drive rovdrift på mine kolleger

siger konstruktionsingeniør Jonas Andersen.

AJ Rådgivende Ingeniører – her er vi kun en succes, når vi trives

Vores første opgave i 2019 var et projekt på 59 rækkehuse – og siden har det ikke stået stille for os. Så i dag er vi med både hoved- og totalentrepriser og arbejder med alt fra opførelse af plejeboliger til nedrivning af bærende vægge i private hjem.

Men selvom opgaverne står i kø, tager vi dem ikke for enhver pris. For vi vil være klogere end dem, der vækster sig til stress og mistrivsel. Desuden tilbyder vi både flekstid, afspadsering, frokostordning og mulighed for hjemmearbejde.

Vi er i dag 5 tekniske specialister og 1 studentermedhjælper, der glæder os til at møde dig.

Når vi ikke er flere, er det let for os at få talt om tingene hen over skrivebordet. Også de personlige. Og når vi snakker fagligt, vægter alles stemme lige tungt. Derfor er jeg heller ikke meget for at kalde mig direktør, selvom jeg formelt set har det sidste ord

fortsætter Jonas.

Kom ind over alle aspekter af dine byggeprojekter

Dine opgaver kan tage alt fra 3 timer til 1,5 år – og du tilrettelægger selv din arbejdsdag, så opgaveflowet giver mening. Det betyder også, at du sikrer dig, at dit tidsforbrug er inden for rammerne af det givne projekt.

I de større projekter er det typisk Jonas, der tager sig af ledelsen, men hvis du har interessen, kan din egen projektlederkasket blive større og større med tiden.

Du får en varieret hverdag, når du:

  • udfører statiske beregninger – det bruger du ca. halvdelen af din tid på, og du bliver en stærk faglig ressource for vores øvrige 2 konstruktionsingeniører
  • bidrager til udbudsmateriale og de indledende projektforslag
  • gennemfører tilsyn med det færdige arbejde og udarbejder den endelige dokumentation
  • sørger for, at vores projekter holder sig inden for bygherrens økonomiske og tidsmæssige rammer
  • samarbejder med boligforeninger, entreprenører, bygherrer og kommuner undervejs i processen.

Vi har egentlig kun 3 krav til dig:

  • Du er uddannet ingeniør.
  • Du har nogle års arbejdserfaring – specifikt med statiske beregninger i KK2, samt både stål-, beton- og trækonstruktioner.
  • Du er tryg ved at arbejde på engelsk, både mundtligt og skriftligt.

Har vi skabt en interesse, du gerne vil bygge videre på?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Sarah Baagø-Tantholdt på 7245 9658 eller på mail saju@jobindex.dk

I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via nedenstående link, allerede i dag og senest den 2. juni. Til gengæld vil vi gerne bede dig om at beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet.

CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vores jobannoncer bliver automatisk genoprykket, indtil stillingen tages offline - det er derfor ikke det samme som, at stillingen bliver genopslået.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Your recruitment process with Jobindex

Jobindex is the recruitment partner for this position. We read incoming applications and continuously hand over relevant candidates to the company. You read read more about our recruitment process on the page Recruitment process.