Vestjyske Net Service A/S

Tilsynsførende til kabelinstallations- og luftledningsanlæg over 132 kV

Vi vokser og tilbyder nu attraktiv ansættelse i en veldrevet og konsolideret virksomhed – i en branche præget af store infrastrukturprojekter med udvikling, specialistkompetencer og høj teknisk faglighed. Lige nu mangler vi flere erfarne medarbejdere med erfaring fra el-entreprenørbranchen til opgaver for Energinet i hele landet.

Tilsynsførende

Har du indblik i el-entreprenørbranchen, og f.eks. erfaring med etablering af luftledning- eller kabelanlægsprojekter, har vi brug for din viden og engagement til ledige stillinger som tilsynsførende. Dine opgaver er en koordinerende rolle på større projekter for vores kunde Energinet.

Arbejdet er udfordrende og varierende, og du vil deltage i nogle af landets største infrastruktur-projekter.

Jobbeskrivelse

Som tilsynsførende vil du i rollen som byggepladsleder skulle varetage koordinerende kontakt til projektets interessenter og assistere projektlederen. Opfølgning på tidsplaner, rapportering og fremdrift.

De typiske opgaver omfatter kontrol-, dokumentations- og sikkerhedsopgaver i forbindelse med f.eks. kabeltræk, grave-, underborings- og muffearbejde, men også opfølgning, færdigmelding og evaluering efter endt anlægsarbejde.

Du vil have den primære kontakt til lodsejer på projektet i hele anlægsfasen og varetage forhandling med lodsejeren om afgrødeerstatning i henhold til landsaftalen.

De rette personer har typisk forudgående håndværksmæssig uddannelse inden for entreprenør, offshore og el-faget, suppleret med flere års praktisk erfaring fra el-sektoren med luftlednings- eller kabellægningsarbejde. Lodsejerforhandlingserfaring vil vægte positivt.

Personlighed

Vestjyske Net Service A/S er en entreprenørvirksomhed med vægt på service. Du må derfor være fleksibel, serviceminded og kvalitetsbevidst, så kunders og samarbejdspartneres forventninger indfries og kvaliteten er i top.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og have overblik, også i pressede situationer, hvor sikkerheden aldrig må kompromitteres.

Virksomheden har hjemsted i Herning, og arbejdet foregår på skiftende arbejdssteder med udgangspunkt fra din hjemadresse. Arbejdet foregår i hele Danmark. Pt har vi særlig fokus på nye tilsynsførende til opgaver på Sjælland og Lolland/Falster, men har også brug for nye medarbejdere til resten af landet.

Ansøgning

For yderligere oplysninger om stillingen kan der rettes henvendelse til Tilsynschef Jørn Pedersen Bach på telefon 2368 7816.

Ansøgningen sendes via QuickApply-knappen "Ansøg" eller direkte til HR@vestjyskenet.dk.

Du kan læse mere om virksomheden på www.vestjyskenet.dk.


Entreprise & Service Vestjyske Net Service vil være den foretrukne entreprenør inden for etablering, drift og vedligeholdelse af højspændingsanlæg. Vi udfører alle opgaver fra totalvedligehold af stationer og ledningsnet til specialopgaver og rådgivning. Vores nøgleværdier er troværdighed og kvalitet i opgaveløsningen, konstruktiv dialog med samarbejdspartnere samt godt købmandskab til gavn for vore kunder. Vi beskæftiger ca. 90 medarbejdere med udgangspunkt i Esbjerg og Herning.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.