Zeppelin Danmark A/S
Skovlunde

Parts Sales Representative

Har du lyst til at blive udfordret på en spændende arbejdsplads og blive en del af teamet i vores reservedelsafdeling? Er du i stand til at holde mange bolde i luften, har kommercielt og teknisk flair? Så er Zeppelin en arbejdsplads for dig! Vi søger en engageret Reservedelssælger til fastansættelse.

Vores reservedelsafdeling betjener både interne og eksterne kunder i forbindelse med salg af reservedelsløsninger til MaK og Cat motorer.

Jobbet

Du kommer til at arbejde i en reservedels-salgsgruppe, der sørger for, at salget af reservedele er i overensstemmelse med vores internationale kunders krav og specifikationer. Derudover er du med til løbende at udvikle og optimere på området.

Dine overordnede arbejdsopgaver omfatter:

  • Tilbudsgivning og ordrebehandling i samarbejde med eftersalg- og servicegruppen
  • Teknisk udarbejdelse af reservedelsbehov herunder identifikation af Scope of Supply i samarbejde med kunde, eftersalg, og service
  • Opfølgning på tilbud
  • Disponering i samarbejde med Supply Chain
  • Aktiv kundekontakt og markedsføring f.eks. i forbindelse med kampagner og anden aktivitet.

Profil

  • Uddannet reservedelsmedarbejder eller erfaring med salg af reservedele en fordel
  • Struktureret og problemløsende tilgang til opgaver
  • Kan lide at skabe resultater
  • God til at kommunikere og koordinere
  • Serviceminded og fleksibel
  • Handlestærk og risikovillig
  • Besidder godt humør og en god portion humor
  • Fortrolig med PC heriblandt MS-office og gerne AS400
  • Du behersker Dansk og Engelsk i skrift og tale. Tysk er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

Attraktive ansættelsesvilkår med mulighed for faglig og personlig udvikling i en international virksomhed, hvor kvalitet er i højsæde. Du kommer til at arbejde med nogle af verdens bedste motorer – Caterpillar og MaK. Vores miljø er uformelt og dine nye kolleger er kompetente, engagerede og hjælpsomme.

Arbejdssted er Skovlunde.

Har du spørgsmål?

Kan du kontakte Martin Rasmussen, Manager Parts Sales på tlf. 23 82 53 33 eller Annie Jensen, HR Business Partner på tlf. 20 75 99 25.

Send din ansøgning via nedennævnte link. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har den rette kandidat. Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om os på http://www.zeppelin-cat.dk og se en kort video om historien om Zeppelin her.


Zeppelin Danmark A/S er den danske Caterpillar forhandler og tilbyder salg og service af Cat maskiner, samt Cat og MaK-motorer og –generatorer i Danmark, Grønland og på Færøerne.

Zeppelin Danmark er en del af Zeppelin Gruppen og består af tre forretningsenheder: Power Systems med ansvar for Cat og MaK-motorer og generatorer, Construction Equipment med ansvar for Cat entreprenørmaskiner samt Zeppelin Rental med udlejning af entreprenørmaskiner. I alt består vi af ca. 500 dygtige og engagerede medarbejdere.