Scandlines
Rødby

Scandlines søger en skarp Supply Chain Supporter M/K

Til vores logistik kontor i Rødby søger vi en skarp og vedholden Supply Chain Supporter, der med struktur og sans for detaljen følger sine opgaver effektivt til dørs.

Jobbeskrivelse

Som vores nye kollega bliver du en del af et dynamisk team på tværs af landegrænser, som hver dag gør sit ypperste for at servicere hele organisationen med korrekte data af høj kvalitet, logistikopgaver, stock management, indrapporteringer samt kortlægning, vedligeholdelse og dokumentation af logistiske flows end-to-end.

I hverdagen vil du have et tæt samarbejde med dine kollegaer i både Danmark og Tyskland.

Ansvarsområder

I stillingen som Supply Chain Supporter bliver du en vigtig spiller i forhold til at bidrage med korrekt stock management og tung data analyse ud fra vores ERP-system (Business Central). Du vil få en travl, spændende og dynamisk hverdag i en driftsorganisation, hvor det er afgørende, at du forstår vigtigheden af at løfte i flok og hjælpe, så alle når i mål.

Primære arbejdsopgaver

  • Myndighedsopgaver (f.eks. told, forpakningsafgifter)
  • Rapportering såsom proviantafgivelser, proviantregnskab, Intrastat, Duty, GTS og interne rapporter
  • Projektarbejde i form af test af nye funktionaliteter og løsninger
  • Stock management
  • Bidrage til at optimere og dokumentere arbejdsprocesser og systemprocesser end-to-end
  • Projektarbejde i form af test af nye funktionaliteter og løsninger
  • Assistere Master Data Office og disponenter

Faglige kompetencer

Du har formentlig en administrativ baggrund – gerne inden for logistik – eller anden relevant uddannelse, hvor du har arbejdet med komplekse data udfordringer. IT-værktøjer er en stor del af vores arbejdsdag og dybdegående erfaring med Office-pakken, herunder specielt Excel, er derfor et must, mens erfaring med Power BI, BC og evt. offentlige myndigheds-systemer eller lignende er et absolut plus.

For at lykkes og trives i stillingen på den lange bane vil det være rigtig godt, hvis du

  • Elsker at gå i dybden med komplekse udfordringer og har evnen til at forstå og arbejde med komplicerede flows
  • Sætter en ære i at sikre korrekte indberetninger til myndigheder og forretningen til tiden
  • Er pligtopfyldende og ansvarsbevist og kan bede om hjælp fra andre, hvis du er det mindste i tvivl om håndteringen af opgaven
  • Er vant til at udarbejde og arbejde med processer og arbejdsbeskrivelser

Personlige kompetencer

Vi løfter i flok – både med vores nærmeste kollegaer på kontoret og dem ude i forretningen. Det er derfor afgørende for os, at:

  • Du er omstillingsparat og god til at samarbejde
  • Du motiveres af at gå i detaljen med stor akkuratesse
  • Du tager ansvar og er med til at vidensdele og skabe løsninger sammen med dine kollegaer

Vi tilbyder

  • Et udfordrende og alsidigt job i en dynamisk virksomhed, hvor du vil få stor indflydelse på din egen hverdag.
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedssikring, feriefridage, frirejser og rabatordning samt en god kantineordning.

Ansøgningsfrist

02-05-2024

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen eller Scandlines, er du velkommen til at kontakte: Head of Warehouse Management & Logistics Regitze Banggaard, tlf. 60 39 43 26.

Du er meget velkommen til at besøge os på Facebook og Instagram eller på vores hjemmeside www.scandlines.dk, hvor du kan blive inspireret og få indsigt i en spændende virksomhed i fortsat udvikling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV via nedenstående link senest d. 02.05.2024

Samtaler afholdes løbende.