Kommende studiemesser

Mød os fra Jobindex på studiemesser rundt omkring i landet, hvor du blandt andet kan få rådgivning til din jobsøgning, dit CV og ansøgning. Vi opdaterer listen løbende, så du altid kan se, hvor du kan møde os næste gang.

3.-6. marts 2020

Karrieredagene, Aalborg/Aarhus/Odense/København

Karrieredagene er en landsdækkende messe for studerende og dimittender. Her kan du netværke med forskellige virksomheder og finde (studie)job, praktikplads eller samarbejdspartnere til dit studieprojekt. Omkring 150 virksomheder og organisationer er med på messen, hvor du kan høre spændende foredrag, få tips til CV’et og blive klædt på til arbejdslivet.

Læs mere

Lyngby 1.-2. april & Aalborg 7.-8. oktober 2020

DSE, Aalborg & Lyngby

DSE-messerne i Aalborg og Lyngby er for dig, som læser til ingeniør eller gerne vil ind i branchen. På messen finder du en bred skare af ingeniørvirksomheder, som glæder sig til at fortælle dig om deres dagligdag og hvilke muligheder, de kan tilbyde dig som start på din karriere. På messen kan du skabe gode kontakter, få inspiration til fremtiden og måske endda score praktikpladsen, projektsamarbejdet eller drømmejobbet?

Læs mere

Forår 2020 - DATO KOMMER

DIKU Karrieredag

Er du it-studerende og leder efter et job eller et samarbejde med en virksomhed, er DIKU karrieredagen lige noget for dig! Sidste år var der hele 46 virksomheder tilmeldt og virksomhederne står fortsat i kø for at møde dig og dine it-kompetencer. På dagen vil der blandt andet være lynintroduktion til virksomhederne, privat company dating, CV sparring samt buffet og øl sidst på dagen.

Læs mere

September 2020 - DATOER KOMMER

Studiemesse Aarhus

På en SU kan det godt være svært at få pengene til at række, men det er der heldigvis råd for! Der er gode tilbud at hente på alt lige fra forsikringer til biografbilletter, når et hav af virksomheder, over tre dage, indtager Aulaen med deres stande. I Vandrehallen kan du møde forskellige foreninger og organisationer, der også kan være relevante og interessante at kende, både som ny og gammel studerende i Aarhus.

Læs mere
Publiceret 2018-09-05