Ufrivilligt morsomt

Da Lau Aaen stod færdig som cand.scient.adm. i 2010 var det umuligt for ham at finde et arbejde. Et fire-ugers jobkursus ventede. Et kursus, der var så ufrivilligt morsomt, at han begyndte at blogge om det. Bloggen Dagpengeland er blevet så populær, at han har skabt en karriere på den og nu er ude af dagpengesystemet.

Af Ulla Oppermann Blankholm, Blankholm Kommunikation

Vigtig læring som, hvordan man googler. At man skal drikke al kaffen op til en jobsamtale, fordi det siger alt om folk – og øve det rigtige håndtryk. 29-årige Lau Aaen sad måbende de første dage på sin stol og overværede underviserne på et fire-ugers jobkursus, han var nødt til at tage for at få sine dagpenge. Rundt omkring ham sad andre højtuddannede, som formentlig heller ikke havde brug for jobkursets koncept med at ”bygge hele mennesker op fra grunden” – lige som de fleste kun kunne trække på smilebåndet over at få at vide, at mange af dem ville ende i en eller anden form for misbrug på grund af deres ledighed.

Lau Aaen var lige blevet færdig med sit speciale og kunne nu kalde sig cand.scient.adm. Han vidste fra nogle af sine kammerater, der var blevet færdige før ham, at det var rigtig svært at få arbejde, så situationen overraskede ham ikke.

”Derfor syntes jeg nok heller ikke, det var så slemt at blive arbejdsløs. Jeg havde også haft en meget hektisk afslutning på mit speciale, så jeg trængte helt ærligt til at puste lidt ud. Men jeg syntes da, det var ret frustrerende at sende ansøgninger ud, komme til samtale og få at vide, at der var kommet 300 ansøgninger – og at de var nødt til at vælge en med mere erfaring. Det er svært at hamle op med som nyuddannet,” fortæller Lau Aaen.

Lige som han havde hørt om mulighederne for at få et job fra sine kammerater, havde han også hørt om de jobkurser, de havde været på, så hans forventninger til et kommende jobkursus var ikke så høje.

”Den første dag tænkte jeg: Hvad sker der her? Det overlever jeg ikke – det er for langt ude. Det blev lagt frem som om, at alt var galt med os, og vi skulle lære helt basale sociale relationer, selv om alle var velfungerende unge mennesker. Underviserne var totalt overgearede, og det hele foregik på så lavt niveau,” siger Lau Aaen.

Blog førte til karriere
Underviserne stod ved siden af de dansende sole, de havde tegnet, og underviste som nævnt om, hvordan man giver et ordentligt håndtryk.

”Det virkede nærmest som om, at det var en sekt, og det blev bare ved. Det var egentlig bare så sjovt – så ufrivilligt morsomt,” siger Lau Aaen, der begyndte at skrive fællesmails til sine venner om kurset.

Da Lau Aaen en dag sidder sammen med nogle af sine venner, er der en, der foreslår, at han lægger sine mails ud på en offentlig blog. Hans første tanke var, at der ikke var nogen, der ville læse den – men der kom han til at tage fejl. Bloggen blev hurtigt populær, og han fik mange henvendelser fra folk, der arbejder i dagpengesystemet, andre ledige, folk i job osv.

Bloggen blev så kendt, at han blev kontaktet af Ekstra Bladet, der ville have ham til at skrive en fast klumme – der dog ikke nødvendigvis skal handle om dagpengesystemet - og derudover har han skrevet for Information. I starten af marts 2012 udkommer hans bog på forlaget Gyldendal.

”Interessen har været overvældende, og på en eller anden måde har kurset fået mig i job, selv om det nok ikke var på den måde, det var tiltænkt.”

Han ser dog sin blog Dagpengeland som både en fordel og en ulempe, fordi han i forbindelse med en stilling har fået at vide, at de ikke ville ansætte ham. Arbejdsgiveren mente, at han var kvalificeret, men at Dagpengeland ville være hæmmende for hans muligheder i det projekt, han i givet fald skulle deltage i. I det store hele mener han dog, at Dagpengeland har været en fordel for ham. Hans vigtigste råd til andre, der står i samme situation, som han gjorde, er, at man ikke skal lade andre fortælle, hvem man er.

”Der er mange, der kommer i rigtig dårligt humør af at være arbejdsløs. Man bliver trukket ind i et bjerg af bureaukrati, og ender med bare at være et nummer. Hvis man på et jobkursus får at vide, at man nok vil ende i misbrugsproblemer, så må man bare grine ad det, hvis man kan. Det er vigtigt, at andre ikke definerer, hvem man er,” understreger Lau Aaen, der også råder til, at man går til sin a-kasse, fordi det ofte vil være de ansatte dér, der ved mest om, hvordan mulighederne ser ud på jobmarkedet inden for ens fag.