”I et eksperiment udført i 2008 af researchere på Leeds Universitet, blev 200 mennesker bedt om at gå tilfældigt rundt i en stor sal. Kort inde i eksperimentet blev fem frivillige instrueret i at gå i urets retning. De fik den besked, uden at de andre i eksperimentet blev gjort opmærksom på det. Inden for syv minutter gik alle i samme retning. En af forskernes konklusioner var, at lige som dyr, har mennesker en tendens til at flokkes. Og i usikre tider, er vores behov for at søge tilflugt i større grupper endnu større,” skriver Martin Lindstrom i en af sine ugentlige klummer i det internationale Time Magazine med overskriften Monkey see – Monkey buy.
Martin Lindstrom – tidligere Lindstrøm – ø’et forsvandt i takt med, at hans karriere for alvor bragede derudaf – har blandt andet skrevet Brandsense og Buyology – og senest bogen Brandwashed. Som navnet på bogen antyder, mener han, at forbrugerne er lette at ”brandwashe”.
”Der er ingen andre steder i verden, hvor folk er så nemme at brandwashe som i Asien. I asiatiske lande er det helt normalt, at en mand ejer omkring ti dyre schweiziske ure, eller at en kvinde omhyggeligt sparer op af sin månedsløn for at købe et par Prada-sko,” fremgår det af bogen på side 154.
Forbrugermønster noteres
Ifølge artiklen ”Manipulation eller fri vilje” i Berlingske benytter mange virksomheder sig af ”datamining”, og det er ved at vende op og ned på marketing og reklameafdelingernes måde at arbejde på.
”Der opsamles data, og de analyseres på kryds og tværs, og derfor ved virksomhederne, hvad du er interesseret i, før du selv aner det. Walmart er verdens største detailhandelsvirksomhed (faktisk er det verdens største virksomhed). De har samtidig en af de største databaser, der eksisterer. Med mere end 3.000 butikker i seks lande har de fingeren på pulsen og ved, hvad der sælges, og hvad der ikke sælges. Det betyder, at de kan trække på erfaringer fra tidligere og ved, at når der er en orkan under opsejling, vil det øge omsætningen af øl og jordbærkager. Derfor sørger Walmart for, at der altid er forsyninger nok af netop de to produkter, når en orkan rammer et bestemt område,” lyder det i artiklen, der dog stiller spørgsmålstegn ved, om det så er, fordi kunderne efterspørger netop de varer, eller om det er, fordi de køber det, der er i butikkerne.
Under alle omstændigheder slår artiklens forfatter, Henrik Ørholst, fast, det ikke er nyt, at kunderne bliver manipuleret til at købe noget.
Han nævner, at det er det samme, der sker, når en kaffeforretning sætter en blæser på kaffemøllen, så kunderne kan blive tiltrukket af den friske duft af friskmalet kaffe.
Ikke manipulation
Her på Jobindex.dk har vi tidligere haft en artikel med overskriften ”Danmark klar til sansemarkedsføring”, som beskrev, at sansemarkedsføring slår mere og mere igennem herhjemme. Mood Media er den største leverandør af sansemarkedsføring i Europa og Asien, og direktøren i Mood Media, Poul Damholt forstår ikke, at man taler om, at denne form for markedsføring er lig med manipulation:
”Det kan jeg slet ikke se, det er. Hvis du slår ordet manipulation op i ordbogen, så er betydningen, at man får folk til at gøre en gerning, de ellers ikke ville have gjort. Det er jo ikke tilfældet her. Du manipulerer heller ikke med dine gæster, hvis du laver god mad til dem, har tændt lys osv. Du vil bare gerne have, at de befinder sig godt hjemme hos dig, og at de får lyst til at komme tilbage. Det stimulerer nogle sanser i hjernen, som siger: Her kan jeg godt lide at være – præcis lige som med duftmarkedsføringen”.
Manipulation, fri vilje – monkey see – monkey do – uanset betegnelsen – så vær opmærksom på, hvad det kan betyde for din virksomheds bundlinje.
