Tid til mangfoldig inklusion – bliv klædt på her
Som kunde hos Jobindex, kan du gratis melde dig til årets webinarer fra Foreningen Lige Adgang, der alle fungerer som interkulturelle kompetencekurser. Det er blandt andet derfor, vi støtter foreningen. Lyt også til inspirerende podcasts.
Se her, hvad du bliver klogere på – og book din plads
God ledelse på tværs af kulturer
Du får konkrete redskaber til at skabe en arbejdsplads, som er mangfoldig med plads til forskellighed. Og du finder ud af, hvordan du får det bedste ud af forskelligheder. Vi kommer rundt om, hvad der er fremtrædende i ”dansk kultur”, og hvor kulturelle forskelle kan give anledning til samarbejdsproblemer. Herigennem får du også indblik i, hvordan du kan bruge uenigheder til at skabe værdi.
Kend din nye ukrainske kollega
Bliv klogere på tidsopfattelse, planlægning, medbestemmelse, tillid, magtdistance samt skrevne og uskrevne regler – så du er forberedt på at byde nye kolleger fra Ukraine velkommen. Få blandt andet svar på spørgsmålet om, hvilke metoder, der er nyttige, når du kommunikerer med mennesker med en anden kulturel baggrund end din egen.
Kursus blev afholdt 02-02-2023
God onboarding af medarbejdere, der har været på flugt
Du lærer, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan du skaber den bedste opstart for en ny kollega, der har måtte flygte til en ny tilværelse i Danmark – uden at kende sproget. Du får også svar på, hvordan du sikrer, at den nye medarbejder føler sig velkommen, og hvordan du håndterer, hvis din nye kollega overskrider din personlige grænse for, hvad du kan hjælpe med.
Kursus blev afholdt 09-08-2022
Interkulturel kommunikation
Undgå berøringsangst med det ukendte og lær, hvordan du skaber den rette kommunikation. Du lærer her om kropssprog og mimik, tabuer, brug af ironi samt at kommunikere i kontekst. Og du får blandt andet svar på, hvordan du bliver mere bevidst om egne og andres fordomme og forforståelser, samt hvordan det påvirker vores måder at handle på.
Kursus blev afholdt 12-05-2023
Ved tilmelding til webinar: Vi bruger kun dine oplysninger i forbindelse med din deltagelse i webinaret. Oplysninger slettes efterfølgende. Vi behandler personoplysninger om deltagere i webinarer med den primære interesse at kunne registrere deltagerne, administrere arrangementet samt udsende relevant materiale, evalueringsskemaer mv.
Lyt til Podcast
Episode 1 – "Kend din ukrainske kollega"
med gæst Tanya Krogh:
Tanya Krogh er fra Ukraine og kom til Danmark i 2020, da hun blev gift med sin danske mand. Tanya har en master i International Business Management samt en master i Public Relations Management and Translation og har arbejdet i både Ukraine og Danmark. Tanya kender derfor både til den ukrainske og danske arbejdspladskultur, og gør os klogere på, hvordan vi på bedst mulig måde kan samarbejde med vores kommende ukrainske kolleger.
Episode 2 – "Onboarding af medarbejdere med flugterfaring"
med gæst Mads Ted Drud-Jensen:
Mads Ted Drud-Jensen arbejder som seniorrådgiver i Center for Udsatte Flygtninge hos Dansk Flygtningehjælp, og har mange års erfaring, når det gælder personer med flugterfaringer i Danmark. Mads vil derfor dykke ned i, hvordan vi med fordel kan byde vores nye kolleger med flugterfaring velkommen på arbejdspladsen.
Episode 3 – "Interkulturel kommunikation"
med gæst Sally Issaoui:
Sally Issaoui er projektleder i Foreningen Lige Adgang, hvor hun bl.a. klæder ledere og medarbejdere på i interkulturel kompetence og forståelse. Sally har stor viden og erfaring indenfor interkulturel kommunikation, og har i mange år arbejdet som kulturmødeambassadør i Grænseforeningen såvel som dialogambassadør i Dansk Ungdoms Fællesråd. Sally vil derfor fortælle os mere om, hvordan vi kan arbejde med vores kommunikation, når vi taler med folk, der har andre kulturelle baggrunde end os selv.
Episode 4 – "God ledelse på tværs af kulturer"
med gæst Susie Skov Nørgaard:
Susie Skov Nørgaard er uddannet antropolog, og har beskæftiget sig med mangfoldighed på arbejdspladsen i mange år. I dag er Susie indehaver af virksomheden Playful Social, der knytter private virksomheder, offentlige institutioner og civilsamfund sammen. Susie vil i denne episode guide os igennem, hvordan man som dansk leder kan lede på tværs af kulturer, for at få sat alle kompetencer i spil og undgå misforståelser.